Solgt

Sagsdata

Sagsnr.
JNG02021
Boligtype
Villa
Opført
1927
Energimærke
D
Boligareal
90 m2
Grundareal
547 m2
Stuer/Vær./Etager
1/2/1

Ericavej 28
2820 Gentofte

FLOT &
OVERSKUELIG
VILLA

Idyllen synes uendelig i den hyggelige have med frugttræer og solrige terrasser, der omgiver den overskuelige murermestervilla, som nu er klar til nye ejere. Med 90 kvadratmeter fordelt over halvandet plan tilbydes I en veldisponeret bolig uden spildplads. Originale detaljer og nutidens komfort skaber tilsammen en hjemmebase, der består af en stue, køkken, badeværelse og bryggers i stueplan, mens første sal er dedikeret til to værelser med mulighed for at opdele det ene.

Beliggenheden placerer jer få minutters gang fra byens populære privatskole, og med under 400 meter til Vangede Station er det let at pendle i hverdagen. I nærområdet findes også et bredt udvalg af indkøbsmuligheder, pasningstilbud og sportsfaciliteter. Naturen er bragt tæt på med det grønne miljø i Nymosen, hvor der er gode løberuter, motionsredskaber og legeplads.

Allerede udefra udstråler villaen sjæl og charme. Den er opført i 1927 med et tidstypisk udtryk, og senere har man tilføjet kvisten, der allerede ses, når I står foran den hvide havelåge. Sprossede energiruder og originale trægulve understreger hjemmets nostalgiske æstetik. I stueplan har Tectum-køkkenet Oregon Pine-fronter og afrundede messinggreb. Elementerne er opstillet, så der er plads til en spisekrog, og herfra glider opholdsrummet over i en dagligstue. Etagen fuldendes af et tidløst badeværelse med hvide vægfliser og bruseniche samt et praktisk bryggers. Fra den indbydende hall fører en trappe til første sal, hvor franske døre åbner op til det ene af to værelser. Begge værelser har synlige loftsbjælker, der bidrager til en helt særlig atmosfære. Ejendommen har i øvrigt fjernvarme. Haven er en privat oase med æbletræer, blommer og køkkenhave til krydderurterne. Man har etableret to terrasser, hvor de solrige timer kan nydes. I udhuset er der indrettet et lille hobbyværksted, og i forbindelse med carporten ligger et skur til ekstra opbevaring.

Kontakt os for en fremvisning.