Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JNL02150
Kontant
7.995.000
Udbetaling
400.000
Brutto / netto
32.642 / 28.944
Boligtype
Villa
Opført
1963
Ombygget
1973
Energimærke
F
Boligareal
209 m2
Grundareal
1.208 m2
Stuer/Vær./Etager
1/5/1
Ejerudgift pr. mdr.
6.430 kr.

Trongårdsparken 119
2800 Kongens Lyngby

TÆT

DYREHAVEN

Denne stilrene etplansvilla giver jer helt fænomenale rammer om hverdagen. Den præsenterer sig med et flot, stringent udtryk, der sender tankerne mod funkisstilen, og bag facaden venter en velholdt bolig på hele 209 kvadratmeter med blandt andet fem værelser. Ude er der en skøn have. Alt sammen med en rolig beliggenhed for enden af et lukket vænge tæt på Dyrehaven.
I 2013-2014 gennemgik huset en større istandsættelse, hvor der blev lavet nye badeværelser og opsat lofter. Derudover installerede man nyt el i hele boligen, og flere af vinduerne blev udskiftet.

Villaens hjerterum er det herlige køkken-alrum med et fremragende lysindfald, som især stammer fra de brede vinduespartier mod syd og vest samt terrassedøren. Rummet er prydet af et trægulv, og det fine, moderne udtryk kombineres elegant med den stemningsskabende indsatspejs i kaminen. I finder også et forrygende Miele-køkken toppet af en træbordplade og mange smarte løsninger som den integrerede emhætte og amerikanerkøleskabet. En imponerende gang med glasvæg ud til haven forbinder alrummet med fire værelser, som nemt lader sig indrette med en forældreafdeling, mens børnene eller teenagerne kan indtage de to værelser i den sydlige ende af boligen. Her finder I også et disponibelt rum, som I kan bruge som festsal eller måske endda et multirum med PlayStation og hjemmebiograf. Hjemmet fuldendes af endnu et værelse samt to lækre brusebadeværelser.

Den lukkede have med græsplæne er en hel oase i sig selv med flere hyggekroge, hvoraf den solrige og delvist overdækkede terrasse inde ved boligen har plads til flere lounge- og spisemiljøer. Der er stisystem til Trongårdsskolen, daginstitution og Lyngby Gymnasium, som alt sammen befinder sig under 700 meter fra adressen. Én kilometer væk ligger en af de karakteristiske røde porte til Dyrehaven, mens Lyngby centrum nås efter to kilometer.

Kontakt os for en fremvisning.