Åbent hus: 5/7 kl. 14:00-14:30

Sagsdata

Sagsnr.
JN08047
Kontant
12.995.000
Udbetaling
650.000
Brutto / netto
52.634 / 46.841
Boligtype
Villa
Opført
1919
Ombygget
2005
Energimærke
D
Boligareal
291 m2
Kælder
26 m2
Grundareal
1.322 m2
Stuer/Vær./Etager
2/4/2
Ejerudgift pr. mdr.
10.547 kr.
Forbrug pr. mdr.
2.217 kr.

Birkebakken 8
2840 Holte

IDYL PÅ
LUKKET
VEJ

På en lukket og børnevenlig vej i Holte bliver I mødt af denne store, lækre villa med et virkelig charmerende udendørs pool område. Boligen fremstår utrolig indbydende og fuldstændig indflytningsklar med sine 291 kvadratmeter og er blevet istandsat med kvalitetsmaterialer fra ende til anden. Tilmed får I en ugeneret have, og både Furesø, roklubben og Holte Midtpunkt og station er tæt på. Daginstitution og Dronninggårdsskolen er blot få minutters gang derfra.

Ejendommen er opført i 1919, men i 2003-2004 er det bygget om. Som boligens helt unikke kendetegn er næsten alle vinduer blevet lavet til døre, som forbinder de fleste rum med haven eller træterrassen. I renoveringsperioden er der opført en førstesal, og stuen er forlænget og har fået hævet loftshøjden betydeligt. Desuden blev der anlagt endnu et badeværelse, og huset blev forsynet med et flot snedkerkøkken med Quooker, hvis fronter er udskiftet i 2018. Samme år er de massive Dinesen-plankegulve høvlet, og i 2020 er huset malet udvendigt, og alt el er gennemgået.

I træder indenfor i en smuk villa med Arne Jacobsen-dørhåndtag over det hele. Især det vidunderlige opholdsmiljø, hvor stue og køkken går i ét, er værd at fremhæve. Her vil I opleve et mageløst lysindfald fra ovenlysvinduerne og de mange terrassedøre, der i samspil med loftet til kip og de smukke plankegulve skaber et udsøgt rum.

Resten af huset rummer en oplagt forældreafdeling med soveværelse, badeværelse og dampbad samt en børneafdeling, der byder på tre værelser og et badeværelse. Afslutningsvis er der et gæstetoilet, en kælder med et vaskerum og en isoleret dobbeltgarage med elport.

Udenfor finder I det fantastiske poolområde med en skiffer-udepejs. I får desuden et helårsisoleret anneks, drivhus samt en pergola, og el-lys med timer tænder automatisk omkring huset og i poolen ved skumringstid. Haven er således en skøn oase til de lune sommeraftener.

Ring for en fremvisning.