Åbent hus: 5/7 kl. 12:40-13:00

Sagsdata

Sagsnr.
JN08054
Kontant
5.995.000
Udbetaling
300.000
Brutto / netto
24.241 / 21.569
Boligtype
Villa
Opført
1972
Energimærke
D
Boligareal
180 m2
Grundareal
1.044 m2
Stuer/Vær./Etager
2/3/1
Ejerudgift pr. mdr.
6.980 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.435 kr.

Ørnebakken 23
2840 Holte

IDEEL
FAMILIE
VILLA

I et børnevenligt kvarter tæt på skov og vand finder I denne flotte etplansvilla med en veldisponeret planløsning. Her får I to lyse stuer, tre værelser samt to badeværelser, og ude venter en skøn, ugeneret have. Johan Christensen-huset dateres til 1972 og er i efteråret 2019 opdateret med termoruder i de to stuer samt i master bedroom. Bilen kan I parkere i carporten ved den velholdte ejendom, hvor al flisebelægning er skiftet i 2017, og udendørsbelysningen er ligeledes fra samme år.

Indenfor byder den vedligeholdelsesnemme villa på et godt indeklima, og når I træder ind via entré eller bryggers, bliver I mødt af originale, grønlandske marmorgulve, der fortsætter ud i køkkenet. Her får hjemmets kok fine arbejdsfaciliteter med pyrolyseovn samt induktionskogezone, og køkkenhalvøen markerer overgangen til spisestuen, hvor de lækre retter nemt serveres. Både spisestuen og den tilstødende opholdsstue med indbygget pejs er karakteriseret ved nydelige trægulve og et dejligt lysindfald fra store glaspartier med terrassedøre. Videre giver den gennemtænkte planløsning en oplagt mulighed for opdelt forældre- og børneafsnit med hver et badeværelse tilknyttet, og fra alle tre værelser er der adgang til haven. Dertil finder I et gæstetoilet samt et disponibelt rum.

Den smukt anlagte have med en alsidig beplantning, herunder adskillige frugttræer og -buske, har et rigt dyreliv, der kan nydes fra den delvist overdækkede fliseterrasse. Der er god plads til leg med bold og på trampolin i den ugenerede samt lukkede have, og i weekenden kan hele familien samles om snobrødsbagning ved bålstedet.Hele herligheden ligger i et lukket vænge, hvor børnene trygt kan gå til det grønne legeområde for enden af vejen, og I finder alle hverdagens fornødenheder indenfor en radius af cirka to kilometer. Prikken over i’et er den naturskønne beliggenhed, hvor I nemt kan cykle til Søllerød Naturpark og Kirkeskoven.