Åbent hus: 5/7 kl. 12:00-15:00

Sagsdata

Sagsnr.
JNF0200
Kontant
2.850.000
Udbetaling
145.000
Brutto / netto
11.540 / 10.172
Boligtype
Villa
Opført
1974
Energimærke
C
Boligareal
186 m2
Kælder
106 m2
Grundareal
869 m2
Stuer/Vær./Etager
1/4/2
Ejerudgift pr. mdr.
2.227 kr.
Forbrug pr. mdr.
657 kr.

Mågevej 4
4220 Korsør

TRYGHED
NÆRHED
NATUR

SVENSTRUP V. STOREBÆLT. MULIGHED FOR FLEXBOLIG-STATUS. Unik mulighed for at bosætte sig i et stort, totalrenoveret hus i sydlandsk stil i naturskønt område, hvor man ikke alene beriges med de perfekte rammer for et trygt familieliv, men også kan nyde godt af det nærliggende smukke Korsør Nor, få minutters gang fra huset. Bonus er den korte afstand til motorvejen, 4 km.
Den tekniske tegner som tegnede og byggede huset var forud for sin tid. Og efter en netop afsluttet totalrenovering, fremstår den fuldmurede kvalitetsvilla nærmest som nybygget med sine hele 186 m2 toplækre boligkvadratmeter i 2 plan. Den lille, hyggelige by byder på skole, børnehave, dagplejere, samt et rigt sportsaktivitets-liv, Der er ca. 10 min. gang til nærliggende indkøbsmulighed. Nærmeste større byer er Korsør og Slagelse. Der er ca. 100 km. til København. Busstoppested få meter fra huset, som kører hver halve time mod Korsør eller Slagelse. Herfra er der tog mod Odense og København.

Den meget stilrene ejendom byder velkommen med en flot, flisebelagt, stor indkørsel/forhave. Karakteristisk er husets rene linier, inde som ude. Nemt at vedligeholde. I træder ind i en yderst præsentabel hall. Herfra går den originale, Kähler og Breum trappe til underetagen og præsenterer sig som et designermøbel i al sin enkelhed. Flot, rummeligt køkken med kogeø, munder ud i spiseafdeling og stue. Og fra ALLE sider er der panoramavinduer ud mod den skønne, stilsikre have. Stort, lækkert badeværelse med rainshower og gulvvarme. I underetagen får man hele 4 gode værelser til sin rådighed. Ligeledes er der stort bryggers med plads til hobbeaktiviteter, samt flot badeværelse med bruseniche.

Ejendommen er bygget ind i en skråning, hvilket giver et fantastisk og anderledes spændende hus. Indefra betyder det flot overblik fra alle vinduer fra husets overetage, og der er direkte udgang til haven fra underetagen. Haven er ren i udtrykket, og der er hyggelige terrasser med plads til grill og samvær. En 32 m2 stor, isoleret garagebygning kan benyttes til familiens store fester, eller man kan nusse om bilen (der er grav). Mulighederne er mange, og standen er flot. Sæt gerne lidt tid af til en gåtur via stisystem ned til Noret. Her sejler man i kajak, kano eller motorbåd. Og bliver nærmest afhængig af daglige ture hertil.
Her trækker man stikket ud, og nyder den skønne natur omkring ejendommen.