Åbent hus: 5/7 kl. 13:00-13:30

Sagsdata

Sagsnr.
JNH02003
Kontant
11.500.000
Udbetaling
575.000
Brutto / netto
46.386 / 41.164
Boligtype
Villa
Opført
1903
Ombygget
2006
Energimærke
C
Boligareal
230 m2
Grundareal
1.360 m2
Stuer/Vær./Etager
2/4/1
Ejerudgift pr. mdr.
8.834 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.000 kr.

Gl Vallerødvej 30A
2960 Rungsted Kyst

Enestående
familie-
villa

Intet er overladt til tilfældighederne i denne ejendom i Rungsted Kyst. Og som det står der elegant på vejen, kan man ikke andet end være fuld af beundring over den klassiske arkitektur. Således bryder den hvælvede hoveddør på fineste vis med den stringente geometri, og det røde, halvvalmet tag står i flot kontrast til den lyse facade. I blokbogstaver står husets navn skrevet som velkomst til mulige gæster, og så fuldendes billedet af en sirligt anlagt forhave med høje hække.

Haven: Herlighederne fortsætter i sydgående retning, og bagved huset åbenbarer sig den skønneste have. Her sikrer frodig beplantning ugenerede og private omgivelser, og prydsomme blomster indrammer smukt den changerende terrasse af håndstrøgne tegl. Dobbeltdøre leder ind til den vidunderlige helårsisolerede udestue med gulvvarme, og det er således ikke svært at forestille sig, hvordan udearealet fungerer som en udvidelse af boligarealet.
Huset indeholder: De 230 boligkvadratmeter strækker sig over halvandet plan, og er man ikke blevet forelsket før, så bliver man det i hvert fald nu. For også her spiller kvalitet og moderne komfort sammen i perfekt symfoni. Og med detaljer såsom loft til kip, fritlagte hanebånd, glaspartier med klassiske sprosser og Dinesen plankegulve, er I sikret en helt igennem unik bolig. Som et særkende bør også det åbne rumforløb fremhæves, og især køkken-alrummet imponerer med et snedkerkøkken i amerikansk valnød, bordplader i massiv sort granit og hårde hvidevarer i høj kvalitet – herunder komfur fra Ilve med 2 ovne og 6 gasblus. Stuen er tilsvarende stor og lys, og så er de to badeværelser i marmor en oplevelse i sig selv. De fire værelser er alle placeret på førstesalen, og fra det ene er der kig til Øresund og gennem vinduer i tagryg til himlen.

Område: Beliggenheden lader heller ikke meget tilbage at ønske med Rungsted Hegn og Folehaveskoven nærved. Nærområdet byder tillige på skoler, shoppingmuligheder, institutioner og gode sportsfaciliteter samt den attraktive maritime stemning ved Rungsted Havn. Dette er en fuldendt bolig, hvor der er plads og mulighed for et aktivt liv, i et af de mest eftertragtede kvarterer i Rungsted.