Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JN08063
Kontant
7.750.000
Udbetaling
390.000
Brutto / netto
31.403 / 27.946
Boligtype
Villa
Opført
1948
Ombygget
1991
Energimærke
D
Boligareal
241 m2
Kælder
56 m2
Grundareal
1.182 m2
Stuer/Vær./Etager
3/5/2
Ejerudgift pr. mdr.
8.250 kr.
Forbrug pr. mdr.
3.025 kr.

Toftevej 6
2840 Holte

PERFEKT
FAMILIE
VILLA

Er I på udkig efter en indflytningsklar villa med masser af plads til den store familie, hjemmekontoret eller noget helt tredje? Så skal I læse med her. På Toftevej 6 i Holte ligger dette flotte hjem, der fra kælder til første sal byder på hele 297 etagemeter. Her får I seks værelser, flere opholdsmiljøer samt en grund på 1.182 kvadratmeter.

Gulstensejendommen er opført i 1948 og præsenterer sig nydeligt med hvide vinduer, der næsten alle er skiftet i 2015 i forbindelse med en omfattende renovering. Velux-vinduerne på førstesalen er fra 2019, og dette år er der ligeledes lagt nyt tag. I 2015 blev der også lavet nye gulve og nyt køkken samt badeværelser – for at nævne et udpluk. I kan desuden se frem til gulvvarme i badeværelset på første sal og i køkken-alrummet, og sidstnævnte forkæles ligeledes af spots med lysdæmpere.

I træder således over dørtærsklen til en utrolig indbydende bolig, hvor jeres familieliv får ideelle betingelser i de lækre opholdsmiljøer. Bare i stueplan er der to herlige stuer med trægulve og dobbeltdøre ud mod haven, og den ene stue er forsynet med en hyggelig brændeovn. Den anden stue flyder sammen med køkken-alrummet via en bred døråbning og skaber et pragtfuldt opholdsrum, hvor I kan mødes på tværs af aktiviteter. Det pæne, hvide køkken har også det sociale element i højsædet med køkkenøen, hvor der kan opstilles barstole ved bordpladens udhæng.

Stueplan afrundes af et badeværelse samt to værelser, som begge åbner op til haven. På førstesalen er der yderligere fire værelser, et badeværelse og en stue, og afsluningsvis gemmer kælderen med klinkegulv på tre disponible rum, et og et vaskerum.

Den ugenerede have har en solrig terrasse, og indenfor én kilometer når I Vaserne, Furesø, Dronninggaard Skole, daginstitution og Kvickly. Ring for en fremvisning.