Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JN08070
Kontant
8.500.000
Udbetaling
425.000
Brutto / netto
34.346 / 30.561
Boligtype
Villa
Opført
1930
Ombygget
1999
Energimærke
D
Boligareal
250 m2
Grundareal
1.625 m2
Stuer/Vær./Etager
2/3/2
Ejerudgift pr. mdr.
9.834 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.560 kr.

Svalegabet 2
2850 Nærum

SUVERÆN
VILLA I
SØLLERØD

Med en attraktiv beliggenhed i hjertet af Søllerød finder I denne elegante villa med en gennemført og stilsikker indretning, et udsøgt køkken-alrum samt en stor, ugeneret have med et fantastisk poolområde. Villaen dateres til 1930 og fremtoner i et klassisk udtryk med hvidpudset facade, rødt tegltag og charmerende sprossevinduer. De senere år har den undergået en række istandsættelser og forbedringer ude og inde, der blandt andet tæller et nyt køkken fra 2017 og et selvdoserende poolanlæg fra 2018. Resultatet er en bolig, hvor klassisk charme og moderne boligløsninger går op i en højere enhed.

Villaen fordeler sig over 250 m2 med et smukt, gennemgående gulv i sildebensmønster med varme under. Hjemmets centrum er det betragtelige køkken-alrum, hvor køkkenet fremtræder strømlinet med hvide, grebsløse fronter. Det er udstyret med kvalitetshvidevarer fra Miele samt en Quooker. I alrummet placeres oplagt et langbord med udsigt over haven via de loftshøje glaspartier, der udvisker grænsen mellem ude og inde, når de slås op til terrassen. Tilstødende ligger en hyggelig opholdsstue samt en oplagt teenageafdeling med et værelse og et flot badeværelse med brus og egen indgang. Videre finder I yderligere et badeværelse, et værelse samt et disponibelt rum. Etagen afrundes af et bryggers med separat indgang. Førstesalen er dedikeret til et stort forældresoveværelse med loft til kip, walk-in-closet og et udsøgt badeværelsesmiljø med glasafskærmet bruseniche samt et badekar. Herfra er der ydermere udgang til en sydvendt altan.

Sommerens foretrukne opholdssted bliver det enorme terrassemiljø, hvor I kan tage kølende dukkerter i poolen eller nyde et koldt glas i solen, mens børnene leger på plænen. I bosætter jer yderst fordelagtigt med gåafstand til Vangeboskolen, pasningstilbud og indkøbsmuligheder. Ligeledes får I kort afstand til natuskønne områder som Ravnholm Skov og Søllerød Naturpark. Pendleren tilgodeses af den nemme afstand til stationen og motorvejsforbindelsen.