Solgt

Sagsdata

Sagsnr.
JNC02029
Boligtype
Villa
Opført
1908
Ombygget
2020
Energimærke
B
Boligareal
155 m2
Kælder
62 m2
Grundareal
394 m2
Stuer/Vær./Etager
2/3/3

Liljevej 8
2820 Gentofte

FAMILIE-
VILLA
VED SØEN

Perfekt placeret på charmerende villavej ved Gentofte Sø. Her er I tæt på alt, hvad I kan ønske af rammer for det moderne familieliv. Går I til højre ud af hoveddøren, rammer I Gentoftegade med Emmerys, fitnesscenteret, Joe & Juice, lækre take-away restauranter og de mange lokale special-butikker. Til venstre er der 100 meter til naturskønne Gentofte Sø og den store naturlegeplads. Dagligdagens praktik klares let med børnehave, Gentofte Skole, Gentofte Station og Kildeskovhallen – blot for at nævne nogen af de mange tilbud – alt sammen indenfor 5 minutters cykel-radius af huset.

Villaens historie er rig og har sine aner helt tilbage til 1908, men har netop gennemgået en imponerende totalrenovering, hvor der ikke er sparet på noget. Den er derfor helt klar til at gå de næste 112 år i møde. Fordelene fra en nybygget villa kombineres her med charmen fra det gamle håndværk og æstetik på mest vellykkede vis. I stueplan træder I ind på sildebensgulvet i egetræ, som er gennemgående i hele huset. Det moderne køkken er lavet af Køkkensnedkeren, som også står bag vask-møblerne på begge badeværelser. Etagen er optimalt indrettet med sine to stuer-en-suite, hvorfra der via spiseafdelingen er udgang til terrassen. På 1. sal er der tre gode værelser, og fra forældresoveværelset udgang til sydvest-vendt altan. Stort og elegant badeværelse med karbad og stilsikre moderne valg hele vejen igennem. Fra fordelingsgangen er der trappe op til hemsen. Ordet hems yder næsten ikke rummet retfærdighed, her er udsigt til søen fra tagvinduerne, flot kik ned på de blotlagte originale bjælker og naturligvis også her det gennemgående egetræs sildebensgulv. Underetagen er et kapitel for sig. Her er renoveret efter alle kunstens regler. Hele etagen er udgravet, fundament understøbt og der er isoleret mod terræn – også her med gulvvarme. Derudover er der lagt omfangsdræn om ejendommen. Hele underetagen er renoveret i samme høje kvalitet som resten af ejendommen.

Grundens størrelse er med til at holde ejerudgifterne nede på et meget fornuftigt niveau. Det samtidig med, at I ikke kommer til at mangle plads til udendørs-drømmene. Langt størstedelen af haven er nemlig perfekt placeret baghaven, som i sommermånederne har solen på sig stort set hele dagen.