Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JNH02005
Kontant
12.800.000
Udbetaling
640.000
Brutto / netto
51.556 / 45.750
Boligtype
Villa
Opført
1958
Energimærke
C
Boligareal
291 m2
Kælder
3 m2
Grundareal
1.428 m2
Stuer/Vær./Etager
3/4/1
Ejerudgift pr. mdr.
10.338 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.857 kr.

Solvænget 4
2960 Rungsted Kyst

MONDÆN
ARKITEKT
-VILLA

Med en attraktiv beliggenhed på en stille, lukket vej i et af Rungsted Kysts smukke, gamle kvarterer møder I denne gennemmoderniserede, aritekttegnede etplansvilla på næsten 300 m2, hvor 1950’ernes rene, arkitektoniske linjer på udsøgt vis går hånd i hånd med moderne komfort.

Ejendommen er tegnet af arkitekt Max Louw og præsenterer sig i en arkitektonisk særklasse med et strømlinet udtryk. Den har i 2010 undergået en gennemgribende modernisering, der blandt andet tæller udskiftning af taget med kobberinddækninger, efterisolering, nyt køkken og badeværelser – for blot at nævne nogle få eksempler. Der er i istandsættelsen lagt vægt på et kompromisløst materialevalg såsom gennemgående egetræsgulve, Ölandsfliser i køkken, hall og vådrum samt Miele-hvidevarer og Dornbracht-armaturer overalt.

Hjemmets centrum er det store opholdsmiljø på omtrent 150 m2 med stue og en nedsænket pejsestue i åben forbindelse med et smukt, snedkerfremstillet køkken i egetræ med Ilve-komfur og specialdesignet vinkælder. Hele opholdsmiljøet modtager et generøst lysindfald fra ovenlysvinduerne og de loftshøje glaspartier, der udvisker grænsen mellem ude og inde og giver adgang til terrassen. Forældreafsnittet er indrettet med kontor, soveværelse, walk-in-closet og et eksklusivt badeværelse med spa. Videre gives et værelsesafsnit med to værelser, der deles om yderligere et badeværelse, et walk-in-closet samt et opholdsrum med separat indgang. Planløsningen fuldendes af en hall, et gæstetoilet og et bryggers med direkte udgang til den isolerede garage. Haven er velplejet og uden indkig, så udelivet på den store terrasse kan nydes ganske ugeneret. I råder endvidere over et redskabsskur i samme stil som huset samt en dobbeltcarport. Den sublime beliggenhed giver jer kort cykel- og gåafstand til alle hverdagens gøremål, med trygge stisystemer til Vallerødskolen gennem skoven. Ikke mindst har I bekvem nærhed til Kokkedal Golfklub, slottet og kysten og Rungsted Havn, der nås på få minutters gang.

Kontakt os nu for en fremvisning.