Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JNO01243
Kontant
8.250.000
Udbetaling
415.000
Brutto / netto
33.252 / 29.205
Boligtype
Villa
Opført
2014
Energimærke
A2010
Boligareal
180 m2
Grundareal
1.236 m2
Stuer/Vær./Etager
2/3/2
Ejerudgift pr. mdr.
4.799 kr.
Forbrug pr. mdr.
676 kr.

Skansevej 15
3390 Hundested

UDSIGT
OVER
KATTEGAT

I første række ned til vandet. Bare få hundrede meter fra Hundesteds hyggelige havnemiljø ligger denne dejlige villa, der imponerer med en helt fabelagtig udsigt over Kattegat og Isefjorden. Boligen er opført i 2014 og der er fra begyndelsen valgt de bedste materialer, der sammen med de mange gennemtænkte detaljer bidrager til at skabe en fantastisk helhed. Den fremstår i flot stand med fuldmuret og vandskuret facade og tag i rustikt naturskifer.

Den 1236 kvadratmeter store grund er hævet over stranden, så man har de bedste muligheder for at nyde udsynet over bølgerne. Haven er nydeligt anlagt og nem at holde med en stor plæne, hvor børnene kan lege og spille bold, mens de voksne slapper af på den flotte fliseterrasse, der er orienteret mod vest, så der er masser af sol i eftermiddags- og aftentimerne. Indenfor venter 180 veldisponerede kvadratmeter fordelt på to etager. Når man træder ind ad hoveddøren, mødes man af en lys og indbydende entré, der fører videre ind i et stort, åbent opholdsmiljø, hvor køkkenalrum og stue er samlet i et. Stilen er minimalistisk og moderne med lofter til kip og ovenlysvinduer i stuen, og store vinduespartier, der gør det muligt at nyde udsigten både fra sofaen, spisebordet og køkkenet. To dobbelte glasdøre giver adgang til den store, solbeskinnede terrasse, mens der fra opholdsstuen er mulighed for at åbne op til den skønneste havestue, hvor udsynet og vandet kan opleves både sommer og vinter. Stueetagen byder desuden på et rummeligt værelse, et velindrettet gæstetoilet og et praktisk bryggers, mens det skønne master bedroom med tilhørende walk in closet er placeret på første sal, hvor man også finder et kontor, et lækkert badeværelse med kar samt en hyggelig stue, der ligesom soveværelset har udgang til altan. I hele stueetagen er er gulvet belagt med skifer, og det går igen på den 200 kvadratmeter store terrasse. Væggene er vandskurede, og der er varme i gulvene i hele huset. Fra køkkenet er der desuden udgang til en 71 kvadratmeter stor garage med dobbelt el-port, indskudt betondæk med gode opbevaringsmuligheder og masser af plads til både biler, motorcykler og hvad hjertet ellers måtte begære.

Beliggenheden trækker heller ikke ned i det samlede regnskab. Med badestranden som nærmeste nabo har man kort afstand til havnens mange restauranter og kunstbutikker og kun 350 meter til indkøbsmuligheder og 700 meter til Hundested Station, mens skolen og idrætshallen kan nås på fem minutter på cykel. En helt unik ejendom med en enestående smuk udsigt over havet og gode materialevalg fra ende til anden. Ring allerede i dag og bestil tid til en fremvisning.