Solgt

Sagsdata

Sagsnr.
JNL02209
Boligtype
Villa
Opført
1954
Ombygget
1961
Energimærke
D
Boligareal
138 m2
Kælder
30 m2
Grundareal
808 m2
Stuer/Vær./Etager
1/5/2

Hummeltoftevej 107
2830 Virum

SKØN
FAMILIE
VILLA

På Hummeltoftevej 107 i Virum møder I denne nydelige og velholdte murstensvilla, der præsenterer sig med en fremragende beliggenhed nær skønne naturområder samt en veldisponeret indretning i forskudte plan med blandt andet separat forældreafsnit. Dertil kommer en ugeneret have med solrige terrasser. Fra matriklen kan I se frem til korte afstande til alt, I har brug for i hverdagen, og samtidig er I placeret hensigtsmæssigt i forhold til de grønne, rekreative arealer ved eksempelvis Åmosen, Lyngby Sø og Furesø. Inden for en radius af cirka 500 meter finder I skole, pasningstilbud og indkøb, mens også den offentlige transport og Lyngby hurtigt nås til fods.

Allerede fra vejen fremstår ejendommen velholdt med de røde mursten og det sorte tegltag, og som I træder inden døre, fastholdes det gode førstehåndsindtryk. Denne omstændighed skyldes foruden et grundigt vedligeholdelsesarbejde også løbende istandsættelser, hvoraf det eksempelvis kan anføres, at der i 2018 blev udført efterisolering af loftet, og ved samme anledning udskiftedes også fyret, varmtvandsbeholderen og cirkulationspumpen. Du har små 180 etagemeter i boligen. Beboelsesarealet opmåles til 138 veludnyttede kvadratmeter plus ca 9 kvadratmeter lækkert nyere istandsat bryggers/bagindgang opført i den gamle garage og tilkoblet huset elegant. Centralt i boligen råder I over et stort opholdsrum, der prydes af smuk egetræsparket og anselige, loftshøje glaspartier, hvorigennem et rigt lysindfald strømmer. I det tilstødende køkken ses hvide, tidløse skabselementer fra Svane. I den nordvestlige ende af huset ligger tre regulære værelser og et badeværelse med loft til kip, og i den modsatte tilgås det oplagte forældresoveværelse med eget badeværelse og walk-in-closet.

Endelig gives kælderens 30 kvadratmeter, der indeholder et vaskerum og plads til opbevaring. Umiddelbart foran det markante opholdsrum er der etableret en skøn, solrig terrasse, hvor I kan sidde omgivet af et væld af dekorative træer, buske og bede. Slutteligt har I en carport med direkte adgang til hjemmet. Kontakt os for en fremvisning.