Sagsdata

Sagsnr.
JN08046
Kontant
3.950.000
Udbetaling
200.000
Brutto / netto
15.947 / 14.188
Boligtype
Villa
Opført
1900
Energimærke
G
Boligareal
63 m2
Grundareal
385 m2
Stuer/Vær./Etager
1/2/1
Ejerudgift pr. mdr.
3.784 kr.

Øverødvej 91
2840 Holte

HISTORISK
EJENDOM
I HOLTE

Charmerende, stråtækt ejendom med en helt fantastisk beliggenhed mellem de smukke skovområder ved Søllerød Kirkeskov, Søllerød Sø, Geelsskov, Rudeskov, Furesøen og Søllerød Naturpark. Her bor man i de skønneste omgivelser og samtidig er der kort afstand til både Holte Station, Holte Midtpunkt og Skovlyskolen. Huset er opført i 1900 og er bevaringsværdig, så den kommende istandsættelse skal ske med respekt for bygningens oprindelige stil.

Da endnu endnu var ung, husede det brødsalget i Øverød, der dengang var en mindre, men veletableret landsby med eget bystævne. Huset – der i bystævnets tid var kendt som Kastaniehytten – trænger til renovering, før det er klart til indflytning, men vælger man at lægge tid og kræfter i projektet, bliver man belønnet med en historisk ejendom med en ganske enestående beliggenhed lige i nærheden af Søllerød Sø, hvor man kan bade, sejle kajak og meget mere. Boligen rummer 63 kvadratmeter, der er fordelt på stue, badeværelse og et større opholdsrum, derudover kommer to disponible rum på ejendommens loftetage. Stilen er tæt på oprindelig med synlige bjælker og mange små detaljer, der er værd at tage med videre, når huset skal renoveres.

En spændende ejendom med masser af potentiale, som vi glæder os til at fortælle meget mere om. Ring allerede i dag og aftal tid til en fremvisning.