Åbent hus: 1/11 kl. 12:00-12:30

Sagsdata

Sagsnr.
JNH02050
Kontant
2.749.000
Udbetaling
140.000
Brutto / netto
10.859 / 9.803
Boligtype
Villa
Opført
1983
Energimærke
C
Boligareal
93 m2
Grundareal
277 m2
Stuer/Vær./Etager
1/3/1
Ejerudgift pr. mdr.
4.370 kr.
Forbrug pr. mdr.
563 kr.

Christianshusvej 145
2970 Hørsholm

FAMILLIE
VENLIGT
RÆKKEHUS

Enderækkehus forenden af lukket vej.

Tegltaget er skiftet i 2013.

Badeværelset og naturgasfyr fra 2013.

Længere forhave end naboerne.

I den populære Christianshus-bebyggelse bare 20 minutters gang fra Hørsholms hyggelige bymidte ligger dette nydelige enderækkehus fra 1983, der imponerer med en flot og moderne indretning, lyse opholdsrum og hele tre dejlige værelser, der alle er af god og anvendelig størrelse. Huset er løbende renoveret og moderniseret, så man bliver præsenteret for en lys og indbydende bolig med lyse trægulve og hvide gipslofter i alle værelser og opholdsrum.

Planløsningen er ideel for børnefamilien, men også det modne par vil have glæde af det næsten vedligeholdelsesfri hus og den overskuelige have, der byder på masser af sol i de lyse måneder. Jakken hænger man fra sig i den flotte entré, der leder videre ind et dejligt køkken med hvide, grebsfri elementer, bordplader i massivt træ, hvidevarer i rustfrit stål og en hyggelig spiseplads. En fransk dør adskiller køkkenet fra en lys og charmerende opholdsstue, hvorfra der er mulighed for at åbne op ud mod den skønneste, overdækkede terrasse, der er orienteret mod vest, så der er masser af sol i eftermiddags- og aftentimerne. Endelig byder huset på et pænt soveværelse med skabsplads, to gode værelser, der er perfekte som børneværelse, kontor eller gæsteværelse – alt efter ønske og behov, samt et badeværelse med bruseniche og et praktisk bryggers med plads til både opbevaring og vaskefaciliteter. Med til huset hører også et mindre udhus med plads til græsklipper, værktøj og andet.

Haven er anlagt med grønne plæner og en nydelig flisebelagt sti, der viser vej fra havelåge til hoveddør. Den er både nem at holde og pæn at se på, og der er masser af plads på terrassen, så både familie og venner kan inviteres til hyggelige sammenkomster. Børnene kan lege og spille bold på plænen, og har de brug for mere plads at udfolde sig på, er der et stort, grønt friareal lige på den anden side af hækken med boldbaner, legeplads og sikre stisystemer, der fører både store og små trygt til Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, fritidsaktiviteter og dagligvarebutikker. Pendleren kan desuden glæde sig over den nemme adgang til offentlig transport og motorvejen, hvorfra der blot er omtrent en halv times kørsel til København. En virkelig velindrettet bolig med masser af lys og en dejlig have. Ring allerede i dag og aftal tid til en fremvisning.