Solgt

Sagsdata

Sagsnr.
JNH02026
Boligtype
Villa
Opført
2009
Energimærke
B
Boligareal
207 m2
Kælder
29 m2
Grundareal
1.000 m2
Stuer/Vær./Etager
1/3/2

Stakkeledet 26
2970 Hørsholm

VILLA
MED 5
VÆRELSER

På en kuperet grund i Brådebæk nær Hørsholm finder I denne skønne villa fra 2009 med god plads til hele familien og en attraktiv beliggenhed lige ud til naturskønne områder og gode legepladser, hvor familiens yngste kan boltre sig.

Boligen er fordelt over to etager, hvor stueetagen sætter samværet i centrum med et flot, åbent opholdsmiljø, hvor køkken og stue er samlet i et. Køkkenet er stilrent indrettet med hvide, grebsfri elementer, bordplader i massivt træ og en hyggelig morgenmadsbar, og rummet imponerer med lyse parketgulve og et skønt lysindfald fra de mange strategisk velplacerede vinduespartier. To dobbeltdøre i glas giver adgang til en stor veranda, der er hævet over haven, så man kan nyde både solen og den dejlige udsigt i fulde drag. Stueetagen rummer desuden et lækkert forældresoveværelse med tilhørende walk in closet, et nydeligt gæstetoilet og to gode værelser. Boligens to flotte badeværelser fordeler sig med et på hver etage, og de er opført i ens materialer. Det ene er med bruseniche, mens det andet har både bruser, badekar og dobbelt håndvask. Endelig rummer den lyse og højloftede underetage også to dejlige værelser, et mindre depotrum samt et praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter.

Udendørs har I glæde af flere solbeskinnede terrassemiljøer og en dejlig, grøn have, der grænser op til smukke naturområder og sikre stisystemer, så der er gode muligheder for at få luftet både hunden og løbeskoene. Med adresse på Stakkeleddet er I tæt på alt, hvad I har brug for i det daglige. Både daginstitutioner, skole og indkøb ligger få minutter fra hoveddøren, og I har nem og hurtig adgang til Hørsholm, Rungsted og København uanset om I vælger offentlig transport eller bil. Hvis I drømmer om at bo midt i alt det grønne, men samtidig med nem og hurtig adgang til byens mange tilbud og muligheder, så er Stakkeleddet 26 et godt bud på jeres fremtidige bolig.

Ring allerede i dag og aftal tid til en fremvisning.