Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JN08126
Kontant
5.495.000
Udbetaling
275.000
Brutto / netto
22.148 / 19.704
Boligtype
Rækkehus
Opført
1947
Energimærke
C
Boligareal
110 m2
Kælder
60 m2
Grundareal
271 m2
Stuer/Vær./Etager
2/4/4
Ejerudgift pr. mdr.
4.557 kr.
Forbrug pr. mdr.
776 kr.

Øverødvej 41B
2840 Holte

SKØNT
RÆKKEHUS
I HOLTE

Leder I efter en bolig, der på fornemste vis placerer familien i nærheden af både byliv og natur? Så kig ind på Øverødvej 41B i Holte. Her byder dette eftertragtede rækkehus på hele fire etager fra kælder til anden sal, hvor I snildt får indrettet familien i de fire værelser og de flotte opholdsmiljøer. Boligen fremstår velholdt, og af større renoveringer kan nævnes kælderens badeværelse og bryggers fra 2010, som begge har gulvvarme. Hertil står boligen gennemgående med trægulve i opholdsmiljøer og værelser, mens der på anden sal (ej godkendt til natophold) er kælet for detaljerne med loft til kip og fritlagte bjælker.

Køkkenet fra Alno er udført i kvalitetsmaterialer, hvor særligt granitbordpladen imponerer. Her reflekteres det flotte lysindfald fra vinduet, som åbner blikket mod haven. Køkkenet er gennem en stor åbning forbundet til spisestuen, og denne ligger en suite med dagligstuen. Dette samlede miljø giver skønne forhold til familieafslapning samt direkte udgang til terrassen. Værelserne tilgåes på første sal, hvor I også nyder godt af et badeværelse, samt anden sal, hvor en hems giver gode indretningsmuligheder. Nederst i boligen nås kælderen, der udover et flot badeværelse og bryggers byder på flere anvendelige disponible rum samt den direkte udgang til haven. Kælderen
har ydermere egen indgang fra vejen.

Udenfor møder I denne boligs helt store es – den idylliske placering. Baghaven ligger direkte ud til et parklignende område i fuldstændig ro, hvor de høje træer og birkesø byder på et rigt dyreliv. Her kan I enten sidde højt med udsigt på den solrige terrasse ved huset, eller bevæge jer ned til terrassen ved søen og indtage freden. Adressen placerer jer samtidig centralt i Holte, tæt på alle familiens behov. Skole, daginstitutioner og indkøb nås til fods ligesom S-toget, der let tager jer ind mod København. Området bugner desuden af naturrige arealer, med skove og Søllerød Sø lige ved.