Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JNA02006
Kontant
12.000.000
Udbetaling
600.000
Brutto / netto
48.257 / 42.520
Boligtype
Villa
Opført
2019
Energimærke
A2010
Boligareal
190 m2
Grundareal
634 m2
Stuer/Vær./Etager
1/5/2
Ejerudgift pr. mdr.
5.277 kr.
Forbrug pr. mdr.
431 kr.

Søvej 39A
2791 Dragør

1.RÆKKE
TIL
VANDET

Bemærk – Vi kører Åbent hus med tilmelding. Send en mail til pp@jespernielsen.dk med forventet ankomsttid.

Panoramaudsigt over vandet. Med en eftertragtet beliggenhed i Søvang finder man denne fabelagtige, arkitekttegnede villa, der er opført så sent som i 2019. Den præsenterer sig med rene linjer ude som inde, et imponerende lysindfald og ikke mindst en ganske betagende udsigt over Øresund. Omkring boligen breder sig en velanlagt have, og fra adressen har man bekvem nærhed til såvel hverdagens gøremål som grønne skovområder. Her får man den perfekte kombination af by og natur. Området er børnevenligt med gode legepladser og velrenommerede daginstitutioner inden for gåafstand, og der er kun 5-10 minutters kørsel til Store Magleby og Dragør, der byder på både gode indkøbsmuligheder og skole. Samtidig er der rig mulighed for at nyde den friske havluft og de frodige skove i nærområdet, og man kan tage en dukkert fra badebroen i Søvang eller nyde en dejlig cykeltur til Kongelunden eller Fælleden. Med golfklub, tennisbaner og mange andre tilbud lige i nærheden er der desuden gode muligheder for et aktivt fritidsliv.

Huset er tegnet/designet af arkitekt Søren Stærmose, og der er lagt vægt på langtidsholdbare, energirigtige og vedligeholdelsesfri løsninger. For eksempel er huset opbygget i en stålkonstruktion, der sikrer en unik styrke. Taget er i naturskifer med en garanteret minimumslevetid på 100 år, tagrenderne er specialfremstillede i galvaniseret og indfarvet zink. Vinduerne er 3-lags lavenergiruder, der er fremstillet på en måde, hvor selve karmen kan skydes til side. Indeklimaet får assistance fra et effektivt Genvex-anlæg, og der er gulvvarme overalt i huset. De 190 kvadratmeter er fordelt på to flotte etager, hvor stueetagen især imponerer med et lækkert opholdsmiljø, hvor det specialdesignede køkken, der er lavet af møbelsnedker Jesper Holm, er placeret i åben forbindelse med stuen. Her kan den dobbelte biopejs og panoramaudsigten over vandet nydes. Herfra udgang til syd- og østvendte terrasse. På denne etage finder man også entréen, et praktisk bryggers, et badeværelse med bruseniche samt et stort værelse m. egen udgang. På første sal venter et dejligt soveværelse, et moderne badeværelse med dobbelt håndvask og dobbelt brus, to regulære værelser, der er nemme at indrette, samt en charmerende stue med havudsigt. Samtlige dørhåndtag er fra Arne Jacobsen, trægulvene, der går igen i alle rum undtagen bryggers og badeværelse, er canadiske egetræsgulve af højeste kvalitet, hvidevarerne i køkkenet er fra Gaggenau, armaturerne er fra Boffi og sådan fortsætter listen i det uendelige.
For jer, der søger en boligoplevelse i den absolutte topklasse, er Søvej 39A et hus, der bør opleves. Her får I en helt unik og familievenlig beliggenhed og samtidig får I fornøjelsen af en spændende og gennemtænkt villa, der er udført i de bedste materialer.