Åbent hus: 1/11 kl. 12:15-12:35

Sagsdata

Sagsnr.
JNO01273
Kontant
5.995.000
Udbetaling
300.000
Brutto / netto
24.126 / 21.348
Boligtype
Ejerlejlighed
Opført
1881
Energimærke
D
Boligareal
101 m2
Stuer/Vær./Etager
2/2/1
Ejerudgift pr. mdr.
3.296 kr.
Forbrug pr. mdr.
850 kr.

Faksegade 22, 4. TV.
2100 København Ø


INDRE
ØSTERBRO

NB! ÅBENT HUS MED TILMELDING. KONTAKT ANNETTE SCHAT-HOLM PÅ TLF. 40582829 ELLER PÅ MAIL ASH@JESPERNIELSEN.DK.
Lysindfaldet er uden tvivl det, der hæver denne fantastisk flotte lejlighed over mængden. Lige fra man træder ind ad døren, bemærker man det helt unikke lys, der går igen i samtlige rum, og som er med til at skabe en helt enestående atmosfære. Det er de store vinduespartier og placeringen på fjerde sal, der sammen med de hvidmalede plankegulve har æren for en boligoplevelse i særklasse, men boligen har bestemt også meget andet at byde på.

Først og fremmest bør man fremhæve den ekstremt fleksible planløsning, der betyder at lejligheden løbende kan tilpasses beboerne skiftende behov. Som den står nu, er den indrettet til parret, der sætter pris på at have plads omkring sig, men den kan nemt omdannes til det perfekte hjem for børnefamilien, hvis blot man inddrager en af de to stuer til et værelse. Mulighederne er mange. Fra entréen er der adgang til to elegante stuer en suite, et soveværelse samt et lækkert, åbent opholdsmiljø, hvor et nyistandsat køkken og spisestue er samlet i et. Fra opholdsrummet er der adgang til et pænt badeværelse med terazzogulv bruser samt udgang til en dejlig, vestvendt altan, der frister med en skøn udsigt og et væld af stjernestunder. Stilen er klassisk og tidløs med mange flotte detaljer, som er nænsomt bevaret. Hele herligheden er beliggende i en klassisk og charmerende ejendom fra 1881, som de fleste Københavnere ville elske at kalde deres hjem. Her er der tørreloft, fælles vaskekælder, cykelkælder og en lille gård, som man har mulighed for at sætte sit eget præg på.

Ejerforeningen er velfungerende og økonomisk velfunderet, og der er et godt sammenhold beboerne imellem. Beliggenheden midt på Indre Østerbro er bare endnu et plus. Hyggelige caféer, spændende specialbutikker, Østerbrogades hektiske atmosfære, Sortedams Sø, Fælledparken og Trianglen Metrostation er bare nogle af de ting, I kan gå til på få minutter, og resten af Københavns forskelligartede kvarterer folder sig ud indenfor kort cykelafstand. En lejlighed der imponerer på alle fronter. Ring allerede i dag og hør nærmere.