Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JNH02058
Kontant
3.875.000
Udbetaling
195.000
Brutto / netto
15.238 / 13.719
Boligtype
Villa
Opført
1983
Ombygget
1985
Energimærke
D
Boligareal
200 m2
Grundareal
1.139 m2
Stuer/Vær./Etager
2/3/2
Ejerudgift pr. mdr.
4.103 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.811 kr.

Gammel Frederiksborgvej 12
3200 Helsinge

MED
SKOVEN I
BAGHAVEN

På en af Helsinges mest eftertragtede adresser finder man denne charmerende ejendom, der på elegant vis forener naturskønne omgivelser med den bynære beliggenhed. Denne diskrete og velholdte villa ligger direkte ud til skoven, hvis dybe, stille ro nærmest rækker ud og omfavner huset, der er opført i 1983 og som siden er løbende moderniseret og vedligeholdt. Huset ligger tilbagetrukket fra vejen, så inde såvel som ude i den skønne have, er du helt ugenert. Vejen er tryg og fredelig og her er kun trafik fra beboerne. Samtidig har man blot en kort cykeltur til alle byens tilbud såsom skoler, daginstitutioner og indkøbsmuligheder. Togstation og motortrafikvejen mod Hillerød og København nås hurtigt og bekvemt.

Huset er godt placeret på en 1139 kvadratmeter stor grund, med grønne plæner og store rododendron. Hele vejen rundt om huset finder du de mange opholdssteder, som i løbet af dagen byder på enten sol eller skygge – alt efter hvad du søger – og især det store, sydvendte terrassemiljø nærmest indbyder til selskabeligt samvær med venner og familie. På bagsiden af huset er det, som om din have smelter sammen med skoven, og skovstierne, der tager sin begyndelse lige på den anden side af havelågen, fører forbi en skøn skovlegeplads, der ligger bare få minutters gang fra huset.

Indenfor er stilen lys og indbydende med en gennemtænkt rumfordeling og hele 200 boligkvadratmeter fordelt på to etager. Opholdsrummene finder du i stueetagen, der er indrettet med et flot Invita Køkken fra 2011 med hvide elementer og bordplader i sort granit. En lys og rummelig opholdsstue med brændeovn til at varme sig ved, lyse trægulve, et flot lysindfald og udgang til et skønt, sydvendt terrassemiljø. Den elegante spisestue, er åbnet op ind mod køkkenet, så der uden problemer kan løses matematikopgaver ved spisebordet, mens middagen tilberedes. Stueetagen byder desuden på praktisk bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler, et nydeligt badeværelse med brus samt et dejligt stort værelse, der er nemt at indrette. På første sal venter yderligere to store værelser, der uden de store anstrengelser kan opdeles i flere, hvis det ønskes, en møblerbar repos samt et lækkert flisebadeværelse med bruseniche og kar. Med til ejendommen hører også isoleret udhus og en dobbelt carport, hvor biler og cykler kan holde i tørvejr.

Flyt ind i skovkanten, hvor familielivet med garanti vil trives i de imponerende smukke rammer.