Sagsdata

Sagsnr.
JNC02138
Kontant
11.500.000
Udbetaling
575.000
Brutto / netto
45.242 / 40.949
Boligtype
Villa
Opført
1800
Ombygget
2007
Energimærke
D
Boligareal
263 m2
Grundareal
1.160 m2
Stuer/Vær./Etager
3/5/2
Ejerudgift pr. mdr.
8.537 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.011 kr.

Høsterkøb Byvej 2
2970 Hørsholm

SMUK
IDYL &
NATUR

Åbent hus sker med tilmelding til: md@jespernielsen.dk
Charmerende stråtækt villa med attraktiv beliggenhed. I naturskønne Høsterkøb ganske tæt på gadekæret ligger denne smukke, hvidpudsede villa, der med sine 263 kvadratmeter bolig nemt rummer selv den store eller sammenbragte familie.Villaen daterer helt tilbage til 1800, hvilket siger lidt om de mange sjælfulde detaljer, der venter jer, mens løbende renovering og en større tilbygning i 2007 sikrer, at ejendommen lever op til alle de krav, det moderne familieliv stiller. Med et samlet grundareal på 1160 kvadratmeter er haven én stor frodig oase af blomstrende buskadser, grønne hyggekroge og svajende trækroner. Det solrige terrassemiljø er vendt mod syd og det samme er den omfangsrige baghave, der er badet i sol hele sommeren. Indenfor er stilen lys og indbydende, og planløsningen er gennemtænkt, så der er gode muligheder for at etablere en værelsesafdeling til børnene, mens man selv nyder roen i det rummelige soveværelse. I stueetagen finder i en stor, flot opholdsstue med lyse klinkegulve, indbygget pejs og udgang til terrasse, endnu en elegant stue med gulve i sildebensparket, synlige bjælker og et flot lysindfald fra de småsprossede vinduespartier samt et stort spisekøkken med brændeovn og masser af plads til selv et stort spisebord, hvor både familie og venner kan samles om måltiderne. Endelig er der også blevet plads til et badeværelse med badekar samt en nydelig entré med skabsplads, mens førstesalen rummer hele tre gode værelser, en møblerbar repos, et badeværelse med brus samt et lækkert master bedroom med udgang til østvendt fransk altan. Med til ejendommen hører også et 52 kvadratmeter stort, muret udhus, der er indrettet med badeværelse og tre disponible rum. Her kan man med fordel indrette kontor, gæsteværelse eller noget helt tredje. Området er præget af storslåede naturoplevelser, men samtidig er der bare fem minutters gang til Høsterkøb Skole, ligesom der er gode busforbindelser lige i nærheden. Indkøbene klares i Hørsholm, Birkerød, Vedbæk eller Holte, som alle ligger 5-7 minutter i bil godt 3,5 kilometer fra adressen. En unik og særdeles velbeliggende ejendom, der bør opleves!