Sagsdata

Sagsnr.
JN08143
Kontant
13.995.000
Udbetaling
700.000
Brutto / netto
56.231 / 50.031
Boligtype
Villa
Opført
2018
Energimærke
A2015
Boligareal
225 m2
Grundareal
1.153 m2
Stuer/Vær./Etager
2/4/1
Ejerudgift pr. mdr.
8.893 kr.
Forbrug pr. mdr.
986 kr.

Malerbakken 13
2840 Holte

SUBLIM
UDSIGTS
VILLA

ENESTÅENDE LIEBHAVERI MED ARKITEKTONISK FINISH OG UIMODSTÅELIG UDSIGT

På Malerbakken 13 befinder vi os i hjertet af Søllerøds frodighed – og at finde en liebhaverperle her, som ovenikøbet er sat til salg, er lidt af en sjældenhed. Velkommen til en æstetisk kerne af høj kvalitet opført i 2018, der både kan prale af familierelevans, blændende udsigt og ikke mindst uderum, der tangerer paradis. Og hvordan ser liebhaveri anno 2020 så ud? Denne smukke bolig i forskudte plan er lys, som dagen er lang og samtidig er materialevalget det bedste af det bedste. Det hele samles i en symfoni af eksklusivitet, som bestemt skal opleves.

Selve boligen består af et samlet boligareal på 225 m2 fordelt over flere niveauer: først er der det samlende opholdsrum med stuearealer og køkken, mens næste afsats præsenterer sig med entré, tre børneværelser, bryggers og badeværelse. Sidst kommer den reelle førstesal, der er forældrenes hellige gral med soveværelse med walk-in, badeværelse og altan. Planløsningen er altså som skræddersyet til familien på op til fem medlemmer, der sætter en ære i at indrette sig med sans for kvalitet og stil. Med indretningen in mente er det værd at kigge nærmere på detaljerne, for dem er der kælet for helt uden kompromiser for hverken form eller funktion. Det voluminøse opholdsrum flankeres af enorme vinduespartier, mens den atypiske køkkenløsning, der ligger placeret midt i rummet som en selvstændig ø med skuffer og overskabe, deler hjertet op i flere zoner – en genial måde at udnytte pladsen på. De store skydevinduer, på hele 9 meter, kan slåes til side, så rummet integreres med terrassen. Sidst har vi overetagens enestående arealer, der sætter et sidste punktum for den gennemførte indretning. Her kan I nemlig vågne op til den grønne udsigt lige foran jeres vinduer.

Udover førstesalens altan er der også en stor træterrasse med integreret og opvarmet pool. På trods af den opvarmede pool, får ejeren penge tilbage hver måned, grundet de monterede solceller. Her får I virkelig lov til at nyde udsigten; den ugenerede placering med grønne træer og buske til alle sider.