Åbent hus: 6/12 kl. 13:30-14:00

Sagsdata

Sagsnr.
JNF01300
Kontant
9.500.000
Udbetaling
475.000
Brutto / netto
38.169 / 33.940
Boligtype
Ejerlejlighed
Opført
1891
Energimærke
D
Boligareal
173 m2
Stuer/Vær./Etager
2/5/1
Ejerudgift pr. mdr.
4.488 kr.
Forbrug pr. mdr.
519 kr.

Steen Blichers Vej 1, ST. TV.
2000 Frederiksberg

7V
HØJ STUELEJL.
V. HAVEN

ÅBENT HUS MED TILMELDING SKAL SKE TIL THZ@JESPERNIELSEN.DK

Tæt på alt det bedste på Frederiksberg ligger denne lejlighed, som er et perfekt match til den store familie med hele fem værelser og to store stuer. Med blot ca. 50 skridt til Frederiksberg Have, er beliggenheden vidunderlig, og det er her familien går ned og spiller Kongespil, eller mødes med picnickurven. Ejendommen er ualmindelig smuk og statelig, et klassisk udtryk med sin udsmykkede facade og dannebrogsvinduer. Træd indenfor i opgangen, hvor en svungen trappe med balustrade og høje paneler fører op til den hævede første sal, hvor lejligheden ligger.

Træd ind i entréen, som har et indbygget skab, som på diskret vis gemmer opbevaringen væk bag de flettede skydedøre. Allerede i entréen bemærker man også det flotte trægulv, som er lagt i et skråt mønster, der skaber et nærmest grafisk udtryk. Gulvet er ført videre på de fem værelser, to stuer en suite og køkken, hvilket elegant binder indretningen sammen. Flere rum har også udsmykkede lofter med stuk og fyldningsdøre, som alt sammen bidrager til et harmonisk udtryk.
Det skønne køkken/alrum er ikke alene en arbejdsplads, men også samlingspunkt med masser af hygge. imponerende komfur med dobbelt ovne og gasblus. Også amerikanerkøleskabet med isfunktion vidner om den høje standard. De to stuer imponerer med et rigt lysindfald, som især kommer til sin ret i stuen med afrundet hjørne. Tre af værelserne er placeret side om side, mens de resterende to ligger i modsatte ende. Denne inddeling gør det muligt at skabe et opdelt forældre- og børneafdeling. Dertil kommer et hvidt flisebadeværelse med regnbruser.

Start dagen på hjørnets hyggelige brasseri Sokkelund, eller besøg et af de mange andre spisesteder, som området er rigt på. Kvarteret byder desuden på biograf, Frederiksberg Centeret og kort gåtur til Gammel Kongevej og Frederiksberg Allé. Til børnefamilien glider hverdagen også nemt her på Steen Blichers vej, som er en sidegade til Smallegade. Daginstitution, skole, indkøbsmuligheder og metro ligger alle inden for en radius på 600 meter.