Åbent hus: 6/12 kl. 12:00-12:30

Sagsdata

Sagsnr.
JNH02047
Kontant
4.995.000
Udbetaling
250.000
Brutto / netto
20.131 / 17.754
Boligtype
Villa
Opført
1900
Energimærke
C
Boligareal
135 m2
Grundareal
780 m2
Stuer/Vær./Etager
2/4/2
Ejerudgift pr. mdr.
4.122 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.262 kr.

Ved Dammen 3
3480 Fredensborg

STRÅ-
TÆKT
IDYL

NB: ÅBENT HUS MED TILMELDING. KONTAKT KRISTIAN RØNAA PÅ TLF: 30540502 ELLER PÅ MAIL: KR@JESPERNIELSEN.DK


Nær det hyggelige gadekær i det gamle Asminderød finder man denne charmerende stråtækte ejendom, der imponerer med en helt unik stemning og en betagende atmosfære. Villaen er særdeles velholdt og fremstår i flot og indflytningsklar stand med en god rumfordeling og en dejlig, familievenlig beliggenhed med kort afstand til både skole, børnehave, fritidsfaciliteter og indkøbsmuligheder. Hvis det ønskes, kan huset også anvendes som fritidsbolig, der er nemlig ikke bopælspligt på adressen. Ejendommen er højtbeliggende på en let skrånende grund, så man får fornøjelse af en fantastisk smuk udsigt over de skønne omgivelser. Huset er smukt dekoreret i schweizerstil med mange fine detaljer og snedkererede udskæringer.

Foran huset finder man desuden en yndig træveranda med udskårne søjler og knægte. Denne er renoveret og malet i efteråret 2019, mens mønningerne er udskiftet i foråret 2020 og der er monteret solceller på baghusets tag i 2012, så driftsomkostningerne holdes nede. Indenfor imponerer boligen med et rigtig flot lysindfald, hyggelige, sprossede vinduer samt synlige bjælker flere steder. Planløsningen er åben og moderne med et lyst og indbydende opholdsmiljø, hvor stue og køkken er samlet i ét. Køkkenet er fra Multiform med elementer i tidsløst design, Quooker og hårde hvidevarer af nyere dato. Plankegulvene fra Dinesen er med ekstra brede og massive planker, som passer perfekt ind i den klassiske og kvalitetsbevidste stil. De fortsætter fra køkkenet og ind i den lyse stue, der har udgang til veranda. Også i forældresoveværelset får man glæde af de flotte Dinesen-gulve, og dertil kommer et dejligt badeværelse med gulvvarme, brus og badekar. Stueplanet byder desuden på et stort bryggers, der fungerer som både vaskerum og bagindgang , et ekstra badeværelse med gulvvarme samt et kontor med indgang fra bryggerset.På førstesalen finder man tre gode og lyse værelser med lofter til kip, fritliggende bjælker og smukke plankegulve. Dertil kommer en nydelig repos samt et toilet.

I den brostensbelagte gårdhave emmer det af ægte af landsbystemning med smukke bede og masser af sol fra morgen til aften, mens den bagerste del af haven byder på en fin græsplæne med plads til både leg og boldspil. En elegant mellemgang i glas forbinder hovedhuset med et nydeligt baghus, der står med nyere tag og byder på et større isoleret værksted, et flot multirum/gildesal samt et tørt loftsrum med gode opbevaringsmuligheder. En sand liebhaverejendom, der bør opleves. Ring allerede i dag og hør nærmere.