Nyhed

Sagsdata

Sagsnr.
JNA02009
Kontant
4.250.000
Udbetaling
215.000
Brutto / netto
16.666 / 15.031
Boligtype
Villa
Opført
1903
Energimærke
D
Boligareal
192 m2
Grundareal
2.336 m2
Stuer/Vær./Etager
1/6/1
Ejerudgift pr. mdr.
3.119 kr.

Tømmerupvej 198, Viberup
2791 Dragør

Charmerende villa med plads til hele familien

10 km fra København

Drømmer I om et liv i landlige omgivelser, men har I svært ved at give slip på de mange fordele, der er ved at bo helt tæt på byen? Så er denne pragtfulde villa lige noget for jer. Her forenes udsigten over åbne marker med græssende heste med ganske kort transporttid til Københavns bymidte. Tømmerup er nemlig et af de helt unikke områder på Amager, hvor man bevæger sig ind i en landzone, men samtidig forbliver lige i nærheden af alt det, bylivet har at byde på.Her kommer I til at bo lige i nærheden af Vestamagercentret, skole og masser af indkøbsmuligheder, og fritidslivet får gode rammer med kort afstand til både rideskole, svømmehal, golfbane og andre idrætsfaciliteter. Her er ikke langt til en dejlig gåtur i den smukke Kongelundsskov eller langs vandet på diget til Amager Fælled, og går turen til København, tager det knap 40 minutter med bus eller 20 minutter i bil at nå Rådhuspladsen.Denne velholdte ejendom fra 1903 står i flot stand med nymalet træværk og tag fra 2006. Indenfor er stilen lys og indbydende med mange charmerende, originale detaljer og en gennemtænkt planløsning, der giver plads til hele fire gode værelser. De 192 boligkvadratmeter er fordelt på to etager og dertil kommer en stor, solbeskinnet have med flere skønne terrasser, en rummelig garage samt et 40 kvadratmeter stort værksted med erhvervsstatus. Hele herligheden er løbende vedligeholdt og lige til at flytte ind i. Overtøjet er der plads til i den nydelige entré, der giver adgang til et flot opholdsmiljø, hvor køkken og spisestue er samlet i et. Det stilrene køkken er fra 2017 og det samme gælder det praktiske gulv, der er anlagt med gulvvarme. På den anden side af entréen venter en dejlig stue med smukke, rustikke plankegulve, brændeovn og udgang til stor, sydvendt træterrasse, og stueetagen byder desuden på et stort badeværelse med bruseniche og varme i gulvet samt en praktisk garderobe med indbyggede skabe. På første sal finder man et lækkert soveværelse, der i 2018 blev udstyret med en Velux tagaltan, så I for alvor får fornøjelse af den smukke udsigt over markerne. Dertil kommer tre flotte værelser, der alle er af god og anvendelig størrelse. Lige ved siden af huset finder man den rummelige garage, hvorfra man kan træde tørskoet ind ad bagindgangen, ligesom der også er udgang til haven samt forbindelse til både værksted, vaskerum og den hyggelige havestue, hvor aftenkaffen kan nydes i solnedgangens skær.En spændende ejendom for den pladskrævende familie. Ring allerede i dag og hør nærmere.