Solgt

Sagsdata

Sagsnr.
JN07329
Boligtype
Villa
Opført
1983
Ombygget
1993
Energimærke
D
Boligareal
176 m2
Grundareal
1.132 m2
Stuer/Vær./Etager
2/4/1

Trontedammen 8
2950 Vedbæk

HERLIG
FAMILIE-
VILLA

Smukke omgivelser nær skovstykker og badestrande. En stor, privat grund med god plads til udeaktiviteter i solen og en rummelig villa med en rigtig familievenlig indretning. Lyder alt dette som punkter på ønskelisten for jeres kommende hjem? Så er denne ejendom i hyggelige Trørød lige noget for jer. Huset ligger på en lukket vej i et roligt kvarter ved rekreative arealer såsom Trørød Park og Trørød Skov – perfekt for afslappende weekendgåture med hinanden i hånden, mens børnene løber omkring og udforsker naturens mange spændende gåder.

På de lune dage kan I pakke strandtæpper og solhatte og cykle til Vedbæk Havn og kystens skønne strande. Hverdagens aktive program kommer til at køre let, da der er sikker skolevej til den nærtliggende Trørødskolen, og i lokalmiljøet finder I flere daginstitutioner, fine indkøbsmuligheder samt sportsfaciliteter. Den nydeligt vedligeholdte villa tæller 176 kvadratmeter i ét plan med en indretning, der er optimal for familielivet med børn. I får i alt fire værelser og to badeværelser, så alt efter ønske kan I indrette jer med børneafsnit og kontor eller gæsteværelse, til når mormor kommer på visit.

Det oplagte forældresoveværelse har indbygget garderobeskab samt eget badeværelse med bruseniche og badekar. Med undtagelse af et bryggers er de resterende kvadratmeter dedikeret til den store opholdssektion, hvis åbne indretning inviterer til nærvær og familiehygge. I det U-formede køkken er der god bordplads til, at de yngste kan hjælpe til med at ælte tærtedejen, mens de mere kyndige kokkehænder forbereder grøntsagsfyldet. Team Madlavning kan sludre med dagens borddækker i spisestueområdet og kalde på det sidste sofaslumrende familiemedlem i dagligstuen, når middagen er klar. Hele opholdsmiljøet får et flot lysindfald fra de mange vinduer, og brede glasskydedøre åbner op ud til havens terrasse, der vender optimalt mod sydvest. Den ugenerede grund måler 1.132 kvadratmeter med en stor plæne til trampolin- og fangeleg, snemandbyggeri og spilopper. Lyder dette som et sted, I har lyst til at kalde hjem? Så giv os et kald for en fremvisning. Vi glæder os til at se jer alle på Trontedammen 8.