Sagsdata

Sagsnr.
JN07604
Kontant
6.995.000
Udbetaling
350.000
Brutto / netto
30.959 / 26.552
Boligtype
Villa
Opført
1923
Energimærke
C
Boligareal
160 m2
Kælder
13 m2
Grundareal
689 m2
Stuer/Vær./Etager
2/3/3
Ejerudgift pr. mdr.
4.406 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.154 kr.

Kildegårdsvej 93
2900 Hellerup

DEJLIG
VILLA I
HELLERUP

I kommer hurtigt til at føle jer hjemme i denne dejlige villa i Hellerup, der egner sig særlig godt til en børnefamilie og byder blandt andet på tre store værelser på førstesalen. Boligen er fyldt med smukke og klassiske detaljer, og ude kan I glæde jer til en sydvendt have med en skøn træterrasse med bl.a. en flot gammel blodbøg. Ejendommen ligger i et attraktivt kvarter, hvor I fx får kort til daginstitutioner og skoler – Kildegårds skolen eller Gentofte skole. Endvidere holder bussen lidt længere nede ad vejen, og få minutter herfra finder man Gentoftegade der med sine mange hyggelige forretninger gør indkøbene nemme og overskuelige. København ligger få minutter herfra i bil, så alt er indenfor rækkevidde på et øjeblik.

Villaen blev opført i år 1923, og trods renoveringer i årenes løb er den oprindelige stil flot bevaret. Huset fik et smukt sortglaseret tegltag i 2009 og ved samme lejlighed blev køkkenet skiftet, og senest er der skiftet gavlvinduer på førstesalen i 2018. I får dertil lækre trægulve i alle værelser og opholdsrum. I stueplan ligger det lyse køkken og spisestue i åben forbindelse, hvilket fungerer super optimalt og nemt gør dette rum til familiens naturlige samlingspunkt. Køkkenet er designet med grebsfrie elementer med en massiv træbordplade og står langs væggen helt ind i spisestuen, hvor I kan samles omkring et langt bord til middagen.

I forlængelse af spisestuen kan I slå dørene op til en lys stue, hvor en hyggelig brændeovn knitrer på de kølige vinteraftener, og om sommeren kan I åbne de smukke, småsprossede døre til den skønne terrasse. Dertil har hele rumforløbet et elegant sildebens parketgulv. Fra entréen er der adgang til boligens badeværelse, der ligger praktisk mellem stue og 1. sal. På første sal ligger der hele tre gode værelser. Selve soveværelset er særligt stort med loft til kip og masser af opbevaringsplads i et indbygget garderobeskab. På reposen er der fint plads til eksempelvis en sofa under Velux-vinduerne. Endvidere er der en mindre kælder til opbevaring, hvor fjernvarmen ligeledes er installeret. Lyder dette som boligdrømmen? Så kontakt os for en fremvisning hurtigst muligt.