Sagsdata

Sagsnr.
JN07574
Kontant
7.495.000
Udbetaling
375.000
Brutto / netto
33.168 / 27.921
Boligtype
Villa
Opført
1905
Ombygget
1971
Energimærke
F
Boligareal
188 m2
Kælder
5 m2
Grundareal
4.996 m2
Stuer/Vær./Etager
3/3/2
Ejerudgift pr. mdr.
5.904 kr.
Forbrug pr. mdr.
2.541 kr.

Møllevangen 14
3480 Fredensborg

CHARME
&
IDYL

Med udsigt over marker til den ene side og Esrum Sø til den anden vil denne uovertrufne liebhavervilla i udkanten af Sørup nær Fredensborg fylde jer med feriestemning året rundt. Huset blev oprindeligt opført som sommerresidens, men er ombygget til en 188 m2 stor ejendom i halvandet plan. Dertil kommer et mindre kælderareal.

Inden døre er sommerhusstemningen bevaret med masser af hvide træpaneler i lyse, åbne rum med flotte træplankegulve. På førstesalen er der badeværelse med badekar, et stort rum, der kan anvendes som soveværelse eller en ekstra stue. I kan her slå dørene op til en fransk altan til den ene side og en stor terrasse til den anden. I stueplan er der yderligere to gode værelser og flere formidable opholdsrum. I køkken-alrummet får I et Simonsen og Czechura-køkken i landlig stil med hvide elementer og træbordplade i ask. Rummets idylliske udtryk fuldendes af en svensk porcelænskakkelovn med krone, som der i husets havestue og stue findes to mere af. I badeværelset videreføres den elegante landlige stil med hvide træpaneler og smukke detaljer. Her er gulvvarme, badekar og en stor brusenicheBag huset er der udgang til en overdækket tørreplads.
Udenfor er der anlagt en stor træterrasse, der omkranses af grønne hække og stier ned til husets prægtige have, som fører ned mod Esrum sø. Det sidste stykke er skov, inden I kommer til søens bred, hvor I finder en bådebro, som har plads til, at I kan have en jolle og et par kajakker.

Selvom I vil komme til at bo i landlige omgivelser, er hverdagens bekvemmeligheder stadig tæt på. Både daginstitution, skole, togstation og indkøbsmuligheder findes inden for blot få kilometer. Samt golfbanen, meget tæt på.

Bestil en fremvisning og tag med os til Esrum sø.