Solgt

Sagsdata

Sagsnr.
JN07619
Boligtype
Villa
Opført
1950
Energimærke
C
Boligareal
145 m2
Kælder
27 m2
Grundareal
181 m2
Stuer/Vær./Etager
2/4/4

Ludvig Jensens Vej 40
3460 Birkerød

206
ETAGE-
METER

På en central og børnevenlig adresse i Birkerød, udbyder vi nu dette attraktive rækkehus med god plads til at udfolde familielivet. Her får I hele 206 etagemeter at brede jer på, og en ejendom der inde såvel som ude er løbende istandsat.

Mens aftensmaden forberedes, kan familiens yngste løbe over på Trudeslund Legeplads, som ligger kun få skridt fra hoveddøren og derfor kan ses fra køkkenvinduet. I nærområdet finder I alt, hvad I skal bruge, for at hverdagen kan forløbe problemfrit. Både daginstitution, skole, supermarked og fodboldbaner ligger i gåafstand fra huset, og skal I videre omkring, kan I glæde jer over, at der kun er 800 meter til Birkerød S-togsstation.

Ejendommen fra 1950 præsenterer sig med en gul murstensfacade og fik i 2014 lagt nyt tag. Samme år blev tagetagen renoveret, mens både husets gæsteværelse og viktualierum blev opdateret i 2016. Her får I en lys og luftig bolig. I husets kælder udgøres størstedelen af kvadratmeterne af et stort værelse og et praktisk vaskerum. Hertil kommer viktualierummet, et fint gæstebadeværelse samt et disponibelt rum. Tager I trappen op, finder I et stort opholdsafsnit bestående af et stilfuldt køkken og en tilstødende stue med udgang til haven. Invita har lagt navn til køkkenet fra 2004, der tager sig flot ud med bordplader i massiv eg og kvalitetshvidevarer fra Siemens. Mens I med fordel kan etablere det lange spisebord i forlængelse af køkkenet, kan I foran vinduerne til haven indrette jer med et bredt sofaafsnit med plads til alle mand. Husets første sal indeholder et soveafsnit med to gode værelser, hvoraf det ene byder
på indbyggede skabe. Etagen fuldendes af et rummeligt flisebadeværelse med badekar og et vindue til udluftning. Hertil kommer en tagetage, som indeholder et stort, disponibelt rum med flere anvendelsesmuligheder.

Kontakt os for at høre nærmere.