Sagsdata

Sagsnr.
JNL01723
Kontant
8.995.000
Udbetaling
450.000
Brutto / netto
39.902 / 33.586
Boligtype
Villa
Opført
1917
Ombygget
2012
Energimærke
C
Boligareal
365 m2
Grundareal
1.396 m2
Stuer/Vær./Etager
3/7/1
Ejerudgift pr. mdr.
16.709 kr.
Forbrug pr. mdr.
2.025 kr.

Nordre Strandvej 273A
3140 Ålsgårde

UDSØGT
LIEBHAVER
EJENDOM

Få ejendomme imponerer som denne udsøgte liebhaverejendom i særklasse med et væld af lækre løsninger og eksklusive materialer. Tilføj en uovertruffen beliggenhed ved strand og skov i det naturskønne Ellekilde med betagende panoramaudsigt over Øresund, så har du beskrivelsen af dette unikke hjem. Du får en enestående beliggenhed ved Øresund med fine sejlbåde, storslåede krydstogtskibe samt en uhindret udsigt over sundet til Sverige. Den store grund på 1397 m2 har direkte adgang til Hornbæk Plantage til gåture i den skønne natur, og der er mulighed for at bade fra badebroen overfor ejendommen, som områdets badebrolav står for. Du er tæt på Ålsgårde bycenter med gode indkøbsmuligheder og har nem adgang til motorvejen mod København. Den sjældne udbudte, kvalitetsvilla Ellebo fra 1917 er en af de oprindelige sommerboliger nævnt i bøger om Nordkystens pragtvillaer og har lagt jord til repræsentative formål som officielle ministerbesøg fra udlandet.

Den nuværende ejer har siden overtagelsen foretaget en gennemgående renovering samt udbygning med stor respekt for husets oprindelige arkitektur og stil. Resultatet ses tydeligt i dag, hvor Ellebo står stolt og majestætisk med hvide facader, sortglaseret tegltag og prægtige palævinduer, der giver et eminent lys i liebhaverboligen. Dog er det flotte ydre blot en smagsprøve på det, der venter indendørs med store mængder af smukt udsmykket plads med de bedste materialer og en vidunderlig udsigt fra balkonen. Liebhavervillaen på 365 m2 har generelt gulvvarme, og indenfor bliver du mødt af store, herskabelige, lyse rum med Dinesen-plankegulve, stuklofter og klassiske fyldningsdøre, hvor dagslyset strømmer ind overalt fra de charmerende sprossevinduer.

De fornemme materialer fortsætter i det mageløse, snedkerkøkken i landlig stil, der åbent glider over i spiseafdeling med elegante vinduespartier fra gulv til loft. Linjerne er rene med hvide elementer og har komfort i topklasse, der blandt andet tæller et Smeg-gaskomfur samt et side by side køle-fryseskab fra Admiral. Her er luksuriøse badeværelser, der byder på lækre detaljer med messing samt guldbelagt armatur og brusesæt. Villaen har henrivende værelser, og der tilhører også et dejligt anneks med. Desuden er der en ny indkørsel med søjler og porte, et nyt gårdhaveanlæg og en solrig, stor terrasse, hvor du med et glas vin i hånden kan nyde en malerisk solnedgang. Der kan fortælles i timevis om en af de smukkeste og mest gennemførte ejendomme på nordkysten, men den skal opleves!