Solgt

Sagsdata

Sagsnr.
JNL01732
Boligtype
Villa
Opført
1980
Energimærke
C
Boligareal
114 m2
Grundareal
163 m2
Stuer/Vær./Etager
1/3/2

Nygårdspark 25
3520 Farum

SKØNT
RÆKKEHUS
I FARUM

Dette skønne rækkehus i Farum ligger og venter på at blive hjem for en ny ejer. Her får du en attraktiv beliggenhed i bebyggelsen Nygårdspark, der folder sig ud med legepladser, petanquebane, boldbane og et stisystem, der fører både børn og voksne trygt videre til skole, indkøb, Farum Station og Farum Arena – blot for at nævne nogle af de faciliteter, som nærmiljøet byder på. Hvis du har behov for at lufte børn, hunde eller løbesko, kan du glæde dig over nærheden til skov og til smukke Furesø, som breder sig med lys, luft og et rigt udbud af aktiviteter på og ved vandet.

Turen til København kan tilbagelægges på lige omkring en halv time. Ejendommen er opført i 1980 og præsenterer sig nydeligt med rækkehuse i to etager. Huset er løbende vedligeholdt med nyt gulv i stueplan, lakering af indvendige døre, udskiftning af underlag og nye kompositbrædder på altanen samt alt udvendigt træværk træbeskyttet og malet som nogle af de seneste skud på stammen af moderniseringer. Bag huset strækker sig en skøn, solrig have og en terrasse, som vender stik syd – og dermed en oase, hvor du kan læne dig tilbage i overdækningens skygge, invitere til grillmiddag i sommervarmen eller plukke et æble fra havens æbletræ.

Indenfor i boligen møder du 114 m2 bolig, som fordeler sig i to plan. På førstesalen ligger et badeværelse med badekar samt tre gode værelser – det ene med dejligt walk-in-closet og de to andre med udgang til den sydvendte altan, hvor du kan nyde udsigten over området. I stueplan er det opholdsarealerne, der folder sig ud og indbyder til fællesskab. Køkkenet ligger som en integreret del af stuen, som soler sig i lys fra det brede vinduesparti ud mod terrasse og have. Kontakt os for en fremvisning.