Sagsdata

Sagsnr.
JN07663
Kontant
4.495.000
Udbetaling
225.000
Brutto / netto
19.918 / 17.099
Boligtype
Ejerlejlighed
Opført
1973
Energimærke
D
Boligareal
114 m2
Stuer/Vær./Etager
2/1/1
Ejerudgift pr. mdr.
4.263 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.380 kr.

Nærum Hovedgade 76, 2. 15.
2850 Nærum

LÆKKER
TERRASSE-
LEJLIGHED

Nu kan denne eksklusive lejlighed, der byder på et væld af kvalitetsbevidste materialer og høj komfort blive din. Du kommer ikke til at mangle noget i denne komplet nyistandsatte ejerlejlighed midt på Nærums livlige hovedgade. Med denne fantastiske beliggenhed, har du direkte adgang til byens mange indkøbsmuligheder og faciliteter som svømmehal, tennisbaner, specialbutikker og take-away, når du skal forkæle dig selv. Området er præget af noget af Danmarks skønneste natur, hvor du kan tage en frisk løbetur i Jægersborg Hegn eller rundt om Bøllemose Sø.

Trænger du til en afkølende dukkert, ligger Skodsborg Strandpark små fem minutters kørsel derfra i bil. Derudover får du nem adgang til Nærum Station og Helsingørmotorvejen, der ligger inden for halvanden kilometer fra din kommende bopæl. Inden du kommer op i lejligheden på anden sal, kan din bil parkeres på en af de to tilhørende parkeringspladser. I ejerlejligheden er alt renoveret og istandsat inden for det seneste halvandet år med et stort udvalg af lækre detaljer. Der venter en større stue med et eminent lysindfald fra de brede vinduespartier med Corian-vindueskarme. Stuen ligger i åben forbindelse med det elegante køkken og forbindes via det smukke trægulv.

Her er et minimalistisk design med hvide, grebsfrie elementer, induktionskogeplade og en bardisk for enden af Corian-bordpladen. Igennem de franske døre i stuen finder du desuden et dejligt værelse med forskellige muligheder. Det andet soveværelse har walk-in-closet og privat adgang til et badeværelse, der fortsætter det stilrene udtryk fra resten af indretningen med en skærmvæg af glasbyggesten, en regnbruser og lyst interiør. Lejligheden fuldendes af et nydeligt gæstetoilet med vaskefaciliteter. Som prikken over iet er der gulvvarme begge steder. I solskinstimerne kan du sidde på den sydvendte terrasse med et glas hvidvin i hånden og nyde den skønne udsigt. Kontakt os for en fremvisning.