Solgt

Sagsdata

Sagsnr.
JNL01745
Boligtype
Villa
Opført
1938
Ombygget
2017
Energimærke
E
Boligareal
135 m2
Kælder
60 m2
Grundareal
954 m2
Stuer/Vær./Etager
2/3/1

Rungsted Strandvej 282
2970 Hørsholm

BO
VED
ØRESUND

På vandsiden af Rungsted Strandvej ligger denne hvide, gennemrenoverede villa i tre etager og skuer ud over Øresund. Med uindskrænket panoramaudsigt op og ned ad kysten kan I herfra opleve havets blå storslåethed og se til Kronborg, Hven og Øresundsbroen. På den anden side af Rungsted Strandvej ligger Kokkedal Golfklubs grønne baner, mens stemningsfulde Nivå og Rungsted havn findes tæt på i hver sin retning. Beliggenheden er således aldeles attraktiv, og I kan nu blive de næste til at bo i villaen med udsigt til Øresund overalt – også fra kælderen.

Når I ankommer, kan I parkere bilen i carporten, som kan lukkes af, og hvor I finder trappen ned til en højloftet, istandsat kælder med fem disponible rum og et bryggers. I selve boligen får I tre skønne værelser at fordele jer på, som alle er placeret på førstesalen med adgang fra en repos, der også leder til et badeværelse med bruseniche. I stueplanet er der gulvvarme i alle rum, og følger I de massive gulvplanker i Douglas-gran fra entréen og forbi gæstetoilettet, kommer I til et lækkert og luksuriøst køkken med hvide Kvik-elementer. Bordpladen er i elegant og slidstærkt Corian, hvor der er indsat induktionskogeplade og køkkenvask med Quooker, mens en indbygningsovn med pyrolyse er placeret i en arbejdsvenlig højde.
Køkkenet er i forbindelse med spisestuen, hvor der er lavet en åbning med et par trin ned til marmorgulvet i en nyligt tilbygget opholdsstue.

Herfra kan I gå ud på et lige så nyt terrassedæk i lærketræ. Jeres grund omgives til begge sidder af fredede arealer, der aldrig vil blive bebygget, så når I sætter jer på terrassen, kan I nyde roen og havudsigten helt for jer selv. Træder I videre ned på græsplænen, kan I gå helt ved til vandkanten, hvor I kan vinke til sælerne, som solbader på stenene tæt på.

Ring og bestil en fremvisning.