Solgt

Sagsdata

Sagsnr.
JN07666
Boligtype
Villa
Opført
1945
Ombygget
1989
Energimærke
E
Boligareal
140 m2
Kælder
32 m2
Grundareal
1.136 m2
Stuer/Vær./Etager
2/4/2

Vejlebakken 10
2840 Holte

MEGET
ATTRAKTIV
ADRESSE

Nu har I chancen for at forme en bolig, der passer præcis til jeres families behov. På en lille villavej i et yderst attraktivt, familievenligt kvarter i Holte udbyder vi nemlig denne rummelige etplansvilla, der kan skabe de perfekte rammer for jeres nye hjem. Boligen trænger til istandsættelse, men har en god rumfordeling med fine indretningsmuligheder, og dens 140 kvadratmeter fordeler sig på to separate boliger, med hver sin indgang. Ovenikøbet får I en skøn adresse, der skaber optimale forhold for familielivet. Endvidere kan man udvide boligen med en første sal, i den oprindelige del af huset – spørg ejendomsmægleren herom.

Det rolige villakvarter er omgivet af grønne naturområder, og fra hoveddøren er der blot ti minutters spadseretur til både Vejlesø og Furesøen. Geelskov byder på gode forhold for naturelskeren og sportsudøveren, og uanset årstid og vejr, vil I altid kunne nyde de smukke, naturrige omgivelser. Der er heller ikke langt til indkøb, skole, dagsinstitution og offentlig transport. Inden døre trænger huset til et par opdateringer for at blive helt indflytningsklart. Dog kan I glæde jer over et nydeligt trægulv og en charmerende brændeovn i begge af ejendommens boliger. Den ene boligafdeling udgøres af et stort opholdsrum med integreret stue og køkken, og hertil kommer et værelse med indbygget skab samt et badeværelse.

Fra en entré, der forbinder de to boliger, kommer I ind til den anden afdeling. Denne bolig byder på tre værelser, et badeværelse med badekar, et køkken samt en lys stue. Ejendommen fuldendes af en kælder, der giver gode bonuskvadratmeter til opbevaring. Den 1.136 kvadratmeter store grund omgiver huset mod både nord, syd, øst og vest, så hverken morgen eller aften bliver det svært at finde et solspot i havens mange hyggekroge. Det ugenerede udemiljø byder udover en grøn plæne og flotte buske på flere dejlige terrasser. Slutteligt inkluderer udefaciliteterne et udhus.Kort fortalt: en ejendom med et væld af muligheder, en have med skønne solspots og en børnevenlig, naturskøn beliggenhed. Velkommen til Vejlebakken 10!