Sagsdata

Sagsnr.
JNL01762
Kontant
6.495.000
Udbetaling
325.000
Brutto / netto
28.829 / 24.550
Boligtype
Villa
Opført
1945
Ombygget
2004
Energimærke
C
Boligareal
162 m2
Grundareal
1.299 m2
Stuer/Vær./Etager
1/3/1
Ejerudgift pr. mdr.
6.720 kr.
Forbrug pr. mdr.
795 kr.

Helsingevej 44
2830 Virum

IDYL I
HJERTET
AF VIRUM

På en lukket vej i Furesøkvarteret ligger denne perle af et træhus med lavt varmeforbrug. Oprindeligt opført i 1945 er ejendommen løbende ombygget og senest totalrenoveret i 2005 med etablering af en første sal, så der er plads til hele familien.

Der er lagt vægt på kvalitet, godt håndværk, gode materialer, samspil med haven og en arkitektur med unikke lysindfald. Som familiens base gennem 23 år er ejendommen da også siden omhyggeligt vedligeholdt. Fra den dobbelte carport belagt med med Monasteria teglsten når I langs blomstrende buske til entre eller bryggersindgang i travertin. Et værelse, et badeværelse og et bryggers, men ellers er hele stueplanet dedikeret til et Boform køkken i åben sammenhæng med spisestue og opholdsstue med massivt trægulv fra Junkers, en Rais brændeovn og åbning til ovenlysvinduer på 1.sal. Tre dobbeltdøre til brostensterrassen mod syd og træterrassen i ipé fra Trip Trap langs hele vest facaden forøger husets areal betydeligt i hele sommerhalvåret.
På 1.sal – som nævnt i åben kontakt med stueplan – finder I endnu et bad med gulvvarme og to store, lyse værelser med betagende udkik til området samt indbyggede skuffer og garderobeskabe med gode bagvedliggende opbevaringsmuligheder. Det ene værelse kan let opdeles i to.

Solsorten trives i den skønne have med gamle frugttræer – blomme, æble, kirsebær – en kæmpe rhododendron og buske med bær og blomster. To udhuse indrammer med hovedhuset en hyggelig lille gård.Uden gennemkørende trafik er lydbilledet præget af fuglesang og familieliv i haverne.

Dejlige naturoplevelser venter i gåafstand ved og på Furesøen, i skoven og ved Frederiksdal Fribad. Gode daginstitutioner, Virum skole og Virum Gymnasium kan nås til fods eller på cyklen.

Kontakt os for en fremvisning