Sagsdata

Sagsnr.
JN07348
Kontant
11.000.000
Udbetaling
550.000
Brutto / netto
48.650 / 41.768
Leje pr. mdr.
35.000
Depositum
105.000
Boligtype
Villa
Opført
1989
Energimærke
C
Boligareal
222 m2
Kælder
37 m2
Grundareal
1.149 m2
Stuer/Vær./Etager
1/4/2
Ejerudgift pr. mdr.
7.949 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.276 kr.

Attemosevej 33
2840 Holte

FLOT
VILLA I
SØLLERØD

I naturskønne og særdeles attraktive Søllerød ligger der på Attemosevej 33 en helt unik, arkitekttegnet ejendom, som nu kan blive jeres næste hjem. Hvid og elegant står den med tre etager, der tæller i alt 259 etagemeter plus bryggers, og fremviser sine spændende, buede arkitektoniske detaljer. Villaen er tegnet af arkitekt Palle Juhl Larsen og opført i rene kvalitetsmaterialer i 1989, og er løbende vedligeholdt og fremtræder til stadighed imponerende flot og repræsentativ.

I den store, flisebelagte indkørsel bag smedejernsporten er der plads til flere biler. Der bydes velkommen i hallen, hvor der er adgang til et gæstetoilet med brus. I de to henrivende stuer er der massive Junker-parketgulve, der er blevet afslebet og lakeret. Her er et pragtfuldt lysindfald, især fra spisestuens smukke karnap. I det enorme køkken er der plads til både madlavning og spiseafdeling, og så er alt selvfølgelig i den fineste kvalitet fra uno form. Samme mærke går igen på det luksuriøse badeværelse på førstesalen, hvor der er glasbruseniche, dobbelt håndvask og fodbad. På denne etage får I også to værelser og en stue med udgang til en altan, og er I en familie med flere børn, kan I nemt etablere yderligere to værelser på denne etage. Fra en bagdør i køkkenet er der en overdækket passage til udhuset med moderne bryggers og et separat redskabsskur. Her ligger også trappen ned til kælderen med et opvarmet, stort rum og to disponible rum – der er endog trukket installationer til at lave eksempelvis et badeværelse. Haveanlægget er lukket og helt ugeneret og byder på solrige terrassemiljøer, et overdækket udekøkken og frodige frugttræer.

Flytter I ind her, kommer I til at bo i et aldeles fredeligt og charmerende villakvarter med Søllerød Kirkeskov og fredede, grønne områder helt tæt på. I området finder I indkøbsmuligheder, daginstitution, skole samt gymnasium og Michelin-restauranten Søllerød Kro.

Ring og bestil en fremvisning.