Sagsdata

Sagsnr.
JNL01773
Kontant
8.495.000
Udbetaling
425.000
Brutto / netto
37.505 / 31.945
Boligtype
Villa
Opført
1958
Energimærke
C
Boligareal
275 m2
Kælder
30 m2
Grundareal
1.203 m2
Stuer/Vær./Etager
1/7/3
Ejerudgift pr. mdr.
4.452 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.265 kr.

Frodesvej 59
2880 Bagsværd

MED
MANGE
MULIGHEDER

Denne gennemrenoverede kvalitetsvilla på hele 305 kvadratmeter ligger på en fantastisk skøn grund, der er fuldstændigt aflukket. Navnlig baghaven er værd at bemærke med flot anlagte terrasser, heriblandt en stor overdækket terrasse. Hertil kommer masser af grøn beplantning samt et velplejet græsareal, som børn i alle aldre vil elske. Novo Nordisk og Novozymes – to af Danmarks mest kendte virksomheder ligger i området, hvilket tiltrækker mange børnefamilier. Der er tilmed blot 20 minutters kørsel til København, hvilket er attraktivt for pendlere. Herudover er der under en kilometer til Bagsværd Skole, kort afstand til Gladsaxe Gymnasium, og nærområdet byder på vuggestue og børnehave. Hertil kommer flere dagligvarebutikker samt cykelafstand til Kgs. Lyngby og Bagsværd Station.

Endelig er der gåafstand til Bagsværd Sø og Smørmosen, der byder på en enestående mosaik af moser, småsøer, rørsump, enge og frodige træer. Huset står flot med gråpudset facade, der harmonerer perfekt med hvide vinduesrammer og sortglaseret tegltag. Nuværende ejere har de seneste år gennemrenoveret huset, og materialevalget er eksklusivt og gennemgående. Der er blandt andet lyse trægulve samt et lækkert, stilrent inventar. Udover den flotte æstetik er husets absolutte varemærke de mange veludnyttede kvadratmeter, som i den grad appellerer til den store familie.

Der er blandt andet syv værelser samt tre badeværelser og store, åbne opholdsrum. Stueplan er indrettet med et stort leverum, der består af et stilfuldt køkken-alrum i åben forbindelse med en stor, lys stue. Opholdsafdelingen har hele fem dobbeltdøre ud til terrassemiljøet, hvilket skaber en flydende overgang mellem inde og ude. Herudover rummer etagen tre værelser, et badeværelse, et gæstetoilet samt en stor, møblérbar entré med stor skabsvæg. Den gennemførte stil fortsætter på førstesalen, hvor der flere steder er loft til kip og synlige bjælker. Etagen er indrettet med yderligere tre værelser samt et ekstrastort forældresoveværelse med fransk altan. Herudover er der endnu et lækkert badeværelse samt en stor repos, som kan benyttes som legerum eller multirum. Som en ekstra bonus er der en lille, lys underetage med klinker. Underetagen indeholder et disponible rum, badeværelse med vaskefaciliteter samt endnu et gæstetoilet. Dette er kort sagt et perfekt match til den pladskrævende og kvalitetsbevidste familie.