Sagsdata

Sagsnr.
JN07701
Kontant
9.500.000
Udbetaling
475.000
Brutto / netto
42.025 / 35.786
Boligtype
Villa
Opført
1956
Ombygget
2018
Energimærke
A
Boligareal
226 m2
Grundareal
900 m2
Stuer/Vær./Etager
1/4/1
Ejerudgift pr. mdr.
7.306 kr.
Forbrug pr. mdr.
544 kr.

Bakkevej 16B
2830 Virum

LÆKKER
ISTANDSAT
VILLA

I skal ikke røre en finger, når først I har pakket flyttekasserne ud på Bakkevej 16B i Virums attraktive Furesøkvarter. I stedet kan I nyde de lækre, gennemrenoverede og minimalistiske rammer, som sikrer, at I altid får masser af lys og luft omkring jer – særligt i den store stue, som har en vestvendt og fuldstændig vinduesbeklædt væg med dobbelt glasdør ud til en stor træterrasse i den ugenerede have. Boligen er desuden ideel til børnefamilien med fire indretningsvenlige værelser og kort afstand til skole, daginstitutioner, indkøb og gymnasium. Selvom byggeåret står anført som 1956, er det i en ejendom, der i 2018 er blevet totalt gennemrenoveret og udbygget, som I nu får mulighed for at indrette jeres nye hjem i. Huset har skarpe, klare linjer og hele 226 kvadratmeter i et enkelt plan – skabt til netop denne grund.

Der er gulvvarme over det hele og et meget lavt energiforbrug – blandt andet takket være trelagstermoruder fra Velfac. Et Genvex-anlæg sørger desuden for et behageligt indeklima, ligesom der er loftspots i hele huset og gjort klar til, at I kan have internet og TV i alle opholdsrum. Med ovenlysvinduer i gangarealet og vinduer mod både syd, øst og vest i stuen, har boligen en særligt behagelig, lys og luftig atmosfære, ligesom der fra to af værelserne er terrassedøre direkte ud til den store, solrig træterrasse.

Gulvet i opholdsrummene udgøres af massivt egetræ, og køkkenet fra Køkkensnedkeren er integreret i stuemiljøet med en bred kogeø. Alle bord- og vindueskarme er desuden i Corian, ligesom der er dansk designede Qtoo-armaturer i hele huset og arkustikplader i husets hjerterum – det næsten 100kvm store køkken/alrum (som let kan deles om med en glas/skydevæg ved behov). Yderligere er der kælet for detaljerne med indbygget vinkøleskab og indbyggede højtalere.

Udenfor er der god plads til børnenes leg på den store plæne. Og der er blot et par hundrede meter til Malmmosens store, grønne naturareal ved Furesøen.

Ring, og lad os arrangere en fremvisning på Bakkevej 16B!