Sagsdata

Sagsnr.
JNC01798
Kontant
15.700.000
Udbetaling
785.000
Brutto / netto
69.433 / 59.552
Boligtype
Villa
Opført
1989
Energimærke
E
Boligareal
232 m2
Kælder
70 m2
Grundareal
1.186 m2
Stuer/Vær./Etager
2/3/3
Ejerudgift pr. mdr.
11.406 kr.
Forbrug pr. mdr.
2.814 kr.

Valeursvej 15
2900 Hellerup

UNIK
BOLIG OG
LOKATION

Dette fantastiske hjem i Hellerup – på ét af områdets bedste adresser – venter på at skabe nye minder for sine næste ejere. Boligen udfolder sig på 232 kvadratmeter over to etager foruden kælder og byder på lækre detaljer som loft til kip, en glaskarnap samt en spændende udbygning, der bedst kan betegnes som et trappetårn.

Når I træder ind over dørtærsklen, står I i en nydelig entré med flotte, indbyggede skabe. På jeres venstre hånd ligger der et fint gæstetoilet med marmorbordplade, hvilket I også finder på det store badeværelse ovenpå. Fortsætter I videre, kommer I til et lækkert køkken-alrum, hvor et U-formet Invitakøkken fra 2013 med hårde hvidevarer fra Siemens folder sig ud langs væggene. Alrummet fremstår indbydende med et mahognigulv, der breder sig til resten af etagen, og her kan hele familien let samles omkring spisebordet. Herefter går I ind i en indbydende stue med imponerende loft til kip og en glaskarnap, hvor I får det dejligste lysindfald samt udsigt til en solrig have. Midt i stuen finder I to brændeovne, der deler skorsten, hvorfor I kan etablere to sofahjørner, hvorfra I kan nyde varmen.

Generelt præsenterer villaen sig lys, lækker og moderne, og førstesalen er ingen undtagelse. Trappetårnet fører jer op ad en trappe af mahogni, og I får tilmed et glastag for oven, der giver godt med lys. Førstesalen byder på tre skønne værelser, hvoraf det største har pejs, indbyggede skabe samt eget badeværelse med badekar og brus. Foruden en rummelig repos er der et ekstra badeværelse. Med til boligen hører også en kælder, hvor der blandt andet er en herlig sauna.

Ejendommen ligger på en stor, grøn grund med flere træer, og I får tilmed en lækker træterrasse samt en rummelig garage. Med adresse på Valeursvej 15 får I en rolig og attraktiv beliggenhed med gåafstand til Bernstorffsvej S-togsstation samt kort afstand til både daginstitution, den attraktive Tranegårdskole og indkøbsmuligheder.

Ring for en fremvisning.