Solgt

Sagsdata

Sagsnr.
JNL01827
Boligtype
Ejerlejlighed
Opført
1973
Energimærke
C
Boligareal
61 m2
Stuer/Vær./Etager
1/1/1

Mølleåparken 29, ST.
2800 Kgs. Lyngby

MIDT I
NATUREN
I BREDE

Midt i naturen i Brede og i en af kommunens bedste ejerforeninger ligger denne flotte 2 værelses lejlighed for den kræsne køber. Lejligheden ligger i stueplan og har udgang til 2 dejlige haver med henholdsvis morgen – og aftensol. Lejligheden er beliggende i sidste blok som vender ud mod villahaverne og skoven, hvilket giver en fantastisk fri og grøn udsigt. Mølleåparken ligger meget tæt på indkøb på Brede Torv med flere dagligvarebutikker, offentlig transport både i form af bus og togforbindelse og nær Frilandsmuseet og den skønne natur i Brede.

Lejligheden der fremstår lys og indbydende, byder på entre med god skabsplads til overtøj, fordelingsgang med yderligere skabe stor lys stue med udgang til haven der vender mod syd/vest hvor man kan nyde eftermiddags- aftensolen. Lejligheden har endvidere skønt nyere lyst køkken med nem adgang både til for- og baghave. Køkkenet ligger i åben forbindelse til stuen hvilket gør at pladsen i lejligheden er udnyttet optimalt. Rummeligt soveværelse der vender mod øst. Det oprindelige badeværelse er skiftet til nyt dejligt moderne brusebadeværelse med egen vaskemaskine. Flotte lyse fliser overalt i baderummet.

Endvidere har lejligheden indgang igennem egen lille forhave/terrasse hvor man kan have spiseplads i morgensolen. Lejligheden er beliggende i meget rolige omgivelser. Ejerforeningen er velfungerende og byder på bl.a. festlokale, sauna, godt stort fælles vaskeri, værkstedsrum, flotte grønne fællesarealer, p-pladser og god legeplads. Sælger er fleksibel med hensyn til overtagelsen. Fælleslånet er indfriet for denne lejlighed.