Solgt

Sagsdata

Sagsnr.
JN07762
Boligtype
Rækkehus
Opført
2006
Energimærke
A2010
Boligareal
86 m2
Grundareal
183 m2
Stuer/Vær./Etager
1/2/1

Sankt Helene Vej 29D
3220 Tisvildeleje

LIVET
VED
VANDET

Halvanden kilometer fra stranden og i gåafstand til Tisvilde Hegn ligger dette velholdte enderækkehus fra 2006 i ugenerede
omgivelser. Her får I 86 indbydende kvadratmeter, som byder på to værelser og en dejlig, lille have, og boligen er således ideel for
både singlen, parret og den lille familie, som ønsker at bo i områdets skønne omgivelser.

Murstensejendommen ligger som den sidste bolig i anden række i den lille klynge af syv rækkehuse. En fin gangsti fører jer hen til
hoveddøren, og udenfor er der en velholdt forhave. Herfra åbner I døren til et lyst hjem i rigtig god stand, og I træder ind i en rummelig
entré. Foruden et stort badeværelse med gulvvarme og vaskefaciliteter åbner entréen op til et værelse med god plads i de
fastmonterede skabe. I finder desuden en dejlig stue med en endevæg, som er næsten helt dækket af gavmilde vinduespartier ud mod
haven. Trægulvet breder sig ind i et indhak, hvor et lyst vinkelkøkken med hårde hvidevarer fra Miele ligger i åben forbindelse med
stuen. Her kan I røre i gryderne på induktionskogepladen, imens I følger med i snakken rundt om spisebordet. Slutteligt kan I fra
opholdsrummet bevæge jer ind i endnu et værelse, som også er forsynet med fastmonterede skabe.

Udenfor udfolder der sig en hyggelig, nem have, hvor den store terrasse i herregårdssten står flot efter at være blevet algebehandlet –
og hvis I skulle have brug for en pause fra solen, kan I rulle markisen ud. Haven er utrolig velholdt med små buske, og på græsplænen
står der et fint fuglehus, som er lavet af en keramiker. Et raftehegn omkranser haven, og fra adressen har I busstoppestedet, skoven
og daginstitution indenfor én kilometer.

Ring for en fremvisning.