Sagsdata

Sagsnr.
JNL01838
Kontant
6.495.000
Udbetaling
325.000
Brutto / netto
28.829 / 24.550
Boligtype
Villa
Opført
1950
Energimærke
E
Boligareal
137 m2
Kælder
44 m2
Grundareal
960 m2
Stuer/Vær./Etager
2/2/2
Ejerudgift pr. mdr.
6.347 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.512 kr.

Fuglevadsvej 1B
2800 Kgs. Lyngby

UDSIGTS
ARKITEKT-
VILLA

Boliger er der nok af, men det kræver noget mere, når man skal finde et sted, der føles som et hjem. Det er dog lige præcis, hvad I nu har mulighed for at erhverve jer med denne dejlige arkitekttegnede villa ved Sorgenfri Slotspark. I vil givetvis vælge at opdatere boligen, men rammerne er absolut på plads med en arkitektur og et haveanlæg, der giver jer rigeligt med ro, hygge og privatliv. Villaen er tegnet af Eva og Nils Koppel, der nok er mest kendt for markante modernistiske værker som Panum Instituttet og DTUs hovedbygning. På Fuglevadsvej 1B har fokus heldigvis været på at skabe hjemlig hygge fremfor det monumentale.

Huset er i røde sten og opført på en grund, der skråner væk fra vejen, så både have og bolig er afskærmet herfra. Yderligere er facaden mod vejen fri for vinduer, så man knap nok bemærker passerende trafik. Boligens øvre plan ligger parterre mod gårdspladsen foran huset og i første sals højde ud mod haven. Her findes et sammenhængende stuemiljø med en lukket pejs og udgang til en hævet terrasse. Køkkenet, der har viktualierum, ligger lige ved spisestuen og er i øvrigt stort nok til en spiseplads. Etagen afrundes af en entré med gæstetoilet og vindeltrappe til de øvrige plan. Boligens nedre plan, som ligger i niveau med haven, huser badeværelset og tre soveværelser, hvoraf et har walk-in-closet. Etagen bindes sammen af fordelingsgange, som også giver adgang til to anvendelige disponible rum. Nederst i huset ligger der kælder med bryggers/fyrrum.

Haven er herlig ud over det sædvanlige. De livlige egern giver masser af underholdning hele året, når de piler omkring på den kæmpe kinesiske vandgran eller plyndrer det gamle valnøddetræ og driver gæk med havens skadeunger. Alting er privat og ugeneret, og i bunden af det skrånende terræn lukker en veritabel mur af rododendron af med grønne blade året rundt og med blomsterpragt i sommermånederne. Følelsen af hjem er ikke noget, billeder eller ord kan formidle fyldestgørende, det er en følelse, der skal mærkes. Kom selv og mærk efter:
Kontakt Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen, Kgs. Lyngby og aftal en fremvisning af denne dejlige villa og den herlige have.