Sagsdata

Sagsnr.
JN07744
Kontant
7.745.000
Udbetaling
390.000
Brutto / netto
34.257 / 29.172
Boligtype
Villa
Opført
1967
Energimærke
D
Boligareal
157 m2
Grundareal
1.216 m2
Stuer/Vær./Etager
2/3/1
Ejerudgift pr. mdr.
8.569 kr.
Forbrug pr. mdr.
1.783 kr.

Furesøvej 109
2830 Virum

FURESØ,
HAVE &
HUS

Kvarteret er på alle måder roligt og fredeligt. Langt fra store og befærdede veje, men tæt på Furesøen. Kun 5 minutters gang til parken, hvor der er bade- og bådebro og bålplads, og perfekt udsyn til solnedgangen over søen. Vi er tæt på Kaningårdskvarteret og Næsseslottet, hvor der er dejlige stier til gang, løb og cykling. Området er trygt og børnevenligt med gode daginstitutioner samt en af Danmarks bedste skoler. Haven er velanlagt med høje træer og store rhododendronbuske. For børnene er der mange udfoldelsesmuligheder; klatre i træer, gemme sig bag buskene, lave huler eller spille bold på den store græsplæne, der vedligeholdes af robotplæneklipperen.

Midt i den skønne natur ligger denne veldisponerede villa perfekt placeret på grunden med sol fra morgen til aften.Villaen måler 157 m2 og fremstår lys og indbydende. Samtlige kvadratmeter er udstyret med fine loftsspots. Villaen indeholder tre gode værelser, hvoraf det største har udgang til haven og mulighed for etablering af et fjerde værelse. Den store stue har både udsigt og udgang til haven samt en smuk muret pejs. Husets køkken-alrum og stuen er i åben forbindelse og skaber de ideelle rammer for at invitere til både mindre og større selskaber.

Svane har lagt navn til køkkenet, som præsenterer sig med hvide, grebsfrie elementer, skabe i højglans samt smukke og vedligeholdelsesfri granitbordplader. Boligen fuldendes af to dejlige flisebadeværelser – det ene i sort granit – og et velindrettet bryggers med hvidevarer og egen indgang. Endvidere er der på ejendommen en carport med plads til både bilen og brændet samt 2 gode udhuse med plads til cykler, havemøbler, kajak m.m. Får I med tiden brug for mere plads har Arkitektgruppen Hornbæk udfærdiget tegningerne til en tilbygning på 54 m2.