TILBAGE

Kåstrupvej 2, Næstild, Spøttrup

10 rum

323 m2

3.600.000

LANDSTED VED LIMFJORDEN

I finder denne pragtfulde lystejendom blandt åbne vidder og skov få kilometer fra Limfjordens kyst. Her kan I udfolde jer på hele 323 kvadratmeter og nyde udelivet i den imponerende, parklignende have, der breder sig mod syd. Ydermere er beliggenheden attraktiv takket være nærheden til Skive og Nykøbing Mors.

Landlig idyl og natur åbenbares ved ankomst på matriklen, hvor hovedhuset fremtræder som en solid murermestervilla med rødstensfacade og sort tegltag. Ejendommen er fordelagtigt tilbagetrukket bag det skovtætte terræn, der lader jer færdes ugeneret. Omkring den anseelige gårdsplads ses også en stor, tolænget udbygning, hvor udfoldelsesmulighederne er talrige.

Et særdeles velkomponeret interiør giver sig til kende inden døre, hvor originale detaljer harmonerer med moderne faciliteter. To stuer en suite og køkken-alrummet udgør boligens primære opholdsmiljøer, og alle steder bemærkes et prægtigt lysindfald såvel som smukke udskæringer i alt fra stukrosetter til balustre og paneler.

Det er svært at forestille sig bedre rammer for selskabelige stunder med familie og venner, og det stilrene køkken indbyder ligeledes til gastronomiske udfoldelser i fælleskab om den centrale ø. Endvidere rummer stueetagen et gennemgangsværelse, et bryggers, et disponibelt rum samt to badeværelser, hvoraf det ene stiller to håndvaske og et badekar til rådighed.

Førstesalen er allokeret til yderligere fire værelser og et badeværelse, og den rummelig repos danner tillige en pragtfuld opholdsstue under de rustikke, tværgående bjælker. Den fortræffelige stemning fortsætter udenfor i haven, som karakteriseres af solrige terrassemiljøer, åløb og et frodigt planteliv.

I bosætter jer på en fredelig, ugeneret egn, hvor I let kan spadsere ud i skoven og skue ud over de omkringliggende marker og enge. Samtidigt får I let til alle dagligdagens fornødenheder i Oddense, ligesom Skive byder på flere af byens tilbud. Trænger I til at finde roen ved vandet, er der kort afstand til Limfjordens bredninger.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Christopher Nørring Lund

Indehaver, Ejendomsmægler MDE

Direkte: 3242 6145   |   Mobil: 6026 7306
cl@jespernielsen.dkBestil fremvisning

Salgsvurdering

Skal vi sælge dit hjem?

Vi tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering. Hos Jesper Nielsen ønsker vi at skabe ekstra værdi for vores kunder. Vi har en anderledes vinkling på boligmarkedet, hvor værdiskabelse, præsentationen af vores kunders hjem og markant synlighed, der samlet set sikrer, at vi rammer flest mulige købere til vores kunders HJEM.