TILBAGE

Nørregade 59, 2., Aarhus C

3 rum

86 m2

4.795.000

MODERNE OG SJÆLFULD

Det er mødet mellem historiske vingesus og moderne goder, der skaber en usædvanligt skøn harmoni i denne lejlighed i Aarhus. Sanserne går på opdagelse ud i æstetikkens og komfortens verden, når du udforsker spisekøkkenet, stuen, badeværelset og værelset. Du får selvfølgelig også en dejlig altan med sol fra morgen til aften, og adgang til et hyggeligt fællesmiljø, det manglede da bare. Og så havde det været ærgerligt, hvis vi nu skulle fortælle dig, at området er kedeligt - men her er det heldigvis det stikmodsatte, der gælder. Du kan nemlig glæde dig til at få ét af Aarhus allerhyggeligste områder som dit nabolag: Latinerkvarteret.

Det var i starten af 2022, at man gav lejligheden en gennemgribende renovering med gulve, vægge, isolering, spots og ny eltavle samt skift af to vinduer, køkkenet og badeværelset. Altanen er endda fra omtrent 2017, så det er altså så godt som alt, der bare spiller, og ikke kun på grund af den unge alder. Det er nemlig stilen, der virkelig vækker begejstringen. Bemærk det massive Moland-sildebensgulv i eg, som fuldt ud harmonerer med stukkaturen og de høje paneler. Dette scenarie udspiller sig på elegant vis i stuen, hvilket sammen med dagslyset fra de sprossede ruder skaber et rum, hvor indretningen dårligt kan slå fejl. Det samme kan siges om spisekøkkenet, hvis lækre, hvide fyldningselementer nærmest kalder på at udforske den kulinariske verden. Skænk gæsterne et glas tempererede druer lige fra vinkøleskabet, når de har sat sig til rette i spiseafsnittet.

På værelset er det ligeledes panelerne og radiatorskjuleren, som understreger den gennemgående elegance, og rummet har hertil en passende størrelse. Badeværelset bringer forventningerne i mål med glasafskærmet regnbruser, helstøbt håndvask og væghængt toilet. Der er tilmed plads til en vaskesøjle. Du skal selvfølgelig også træde en tur ud på altanen, der ligger i forbindelse med køkkenet, så gazpachoen kan let nydes under åben himmel. Latinerkvarteret emmer af stemning, og hvis vi lige starter med at få indkøb i hobetal og busforbindelser af vejen, så er det ellers bare med at udforske bylivet. Forkæl ganen på caféerne, bliv inspireret til boligindretningen, forny garderoben, eller drag på opdagelse blandt det fantastiske kulturliv, der er så velkendt i Aarhus.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Thomas Bo Jensen

Indehaver, Ejendomsmægler MDE

Direkte: 3242 6144   |   Mobil: 9394 9666
[email protected]Bestil fremvisning

Salgsvurdering

Skal vi sælge dit hjem?

Vi tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering. Hos Jesper Nielsen ønsker vi at skabe ekstra værdi for vores kunder. Vi har en anderledes vinkling på boligmarkedet, hvor værdiskabelse, præsentationen af vores kunders hjem og markant synlighed, der samlet set sikrer, at vi rammer flest mulige købere til vores kunders HJEM.