TILBAGE

Kildegårdsvej 18D, Hellerup

4 rum

140 m2

8.900.000

Åbent hus med tilmelding

SKØNT RÆKKE- HUS

Åbent hus - Søndag D. 07.03 kl. 13:45 - 14:15

Lyst og imponerende eksklusivt rækkehus med skøn sydvestvendt terrassehave. Det er en ganske særlig bolig, som byder velkommen på Kildegårdsvej 18D. Her er der kræset for detaljerne, og man bliver nærmest blæst bagover, når man kommer ind i huset. Det er så anderledes, imponerende og veldisponeret, at det kun sjældent ses.

De 5 rækkehuse fra 2015 ligger gemt bag den bevaringsværdige og meget smukke bygning fra 1898, der tidligere husede Ellehammer Laboratorium. I dag er det dog en anden virksomhed, som benytter bygningen. Rækkehusenes stilrene og moderne arkitektur spiller godt op til Ellehammer Laboratorium og den mindre portnerbolig i samme stil, og skaber et spændende miljø og en stille oase midt i byen. Rækkehuset har en dejlig sydvest vendte terrassehave, der indbyder til hyggelige middage sammen med gode venner og dagens sidste solstråler. Rækkehuset fremstår flot og indbydende udefra, men det er især de indre kvaliteter, der bjergtager en. De 140 kvadratmeter er fordelt på to etager og byder på mange flotte detaljer som eksempelvis de forskudte loftshøjder. Man betages straks af det flotte opholdsmiljø, som er placeret i åben forbindelse med den nydelige og funktionelle entré. Her er der 6,5 meter til loftet og motorstyrede ovenlysvinduer, der sikrer et optimalt lysindfald i rummet. Køkkenet er stilrent og minimalistisk indrettet med hvide, grebsfri elementer og er naturligvis udstyret med alt, som forventes af madlavningens slagmark. Der er god opbevaringsplads under den lange bordplade, så her kan både potter og pander gemmes væk, når de ikke er i brug. Stuen er hjerterummet med smukke, lyse parketgulve, store sydvestvendte vinduespartier og masser af plads til både spisebord og bløde sofaer. Om sommeren slår man glasdøren op til den dejlige terrasse, der er badet i sol fra morgen til aften.
Stueetagen byder desuden på et lækkert soveværelse med indbyggede skabe, et flot og funktionelt brusebadeværelse samt et praktisk bryggers og teknikrum. Fra stuen viser en elegant trappe vej til førstesalens smukke møblérbare svalegang, to gode værelser og endnu et funktionelt brusebadeværelse.

Boligen er i en klasse helt for sig selv, og beliggenheden er lige så attraktiv. Her kommer I nemlig til at bo i et fredeligt og tilbagetrukket kvarter med stor parkeringsplads og kort afstand til gode daginstitutioner og skoler, shopping og offentlig transport. Både skov og vand frister indenfor få kilometer og pendleren vil sætte pris på, at det kun tager få minutter at nå den nærmeste motorvejstilkørsel.


Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Michelle Dahl Andersen

Filialchef, Ejendomsmægler MDE

Direkte: 8844 6026   |   Mobil: 4242 2125
md@jespernielsen.dkBestil fremvisning

Salgsvurdering

Skal vi sælge dit hjem?

Vi tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering. Hos Jesper Nielsen ønsker vi at skabe ekstra værdi for vores kunder. Vi har en anderledes vinkling på boligmarkedet, hvor værdiskabelse, præsentationen af vores kunders hjem og markant synlighed, der samlet set sikrer, at vi rammer flest mulige købere til vores kunders HJEM.