TILBAGE

Hattensens Alle 7, 1., Frederiksberg

9 rum

339 m2

25.000.000

VILLALEJLIGHED MED TO BOLIGER

Denne store villalejlighed på attraktiv location på Frederiksberg, består af 2 separate lejligheder. Sælger er 2 generationer, som har nydt såvel de smukke og særlige lejligheder, som den private, solrige og helt ugeneret have. Dertil hørende muret dobbeltgarage med 1. sal som består af disponibelt rum samt badeværelse på 1. salen. Selvsagt er her masser af plads – i alt 339 m2 bolig at boltre sig på. Der er direkte nedgang til den skønne have, hvor sælger har både høns og kaniner, samt skønne spiselige frugtbuske og træer.

I forhold til beliggenheden er der flere kvaliteter, der skiller den ud fra mængden. Først og fremmest er der den imponerende udsigt, hvor I har et skønt kig til Dalgas Boulevard og dens mange grønne træer, ligesom solnedgangene og kirketårnet bidrager med en nærmest landlig fornemmelse. Hertil kommer den centrale placering, hvorved I tilgodeses af korte afstande til alle Frederiksbergs mange fortræffeligheder - herunder også Frederiksberg Have og Søndermarken. Også Damhussøen, offentlig transport og meget, meget mere har I lige ved hånden. Lokalområdet, herunder Peter Bangs Vej, byder på skønne specialbutikker, som varmt anbefales

Villaen er fra 1919, og allerede fra vejen er det en markant, tidstypisk arkitektur, der møder jer. Hvide facader, sprossevinduer og store kviste ledsages af dekorative gesimser, og det er på ingen måde forkert at sige, at der i de seneste år er foretaget et decideret hav af istandsættelser og forbedringer, der både inkluderer udskiftning af vinduer, et nyt køkken, vedligeholdelse af taget og listen fortsætter længe endnu.

Egen rummelig indgang leder til førstesalen, som råder over ikke færre end fire stuer en suite, og præcis som resten af hjemmet er de spækket med lækre detaljer såsom stuk, sildebensparket og elegante radiatorskjulere. Det rige lysindfald understreger den gennemførte kvalitet. Etagen er videre forsynet med et Furesø-køkken fra 2021, hvor lækre hvidevarer De Dietrich er valgt flere steder, to værelser og et badeværelse, mens andensalen tilsvarende rummer en fuldt udstyret bolig med stuer, køkken, badeværelse og soveværelser. Særligt stuen kan fremhæves med flot loft til kip.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Sole Seibæk

Indehaver, Ejendomsmægler MDE

Direkte: 8844 6031   |   Mobil: 2047 2566
[email protected]Bestil fremvisning

Salgsvurdering

Skal vi sælge dit hjem?

Vi tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering. Hos Jesper Nielsen ønsker vi at skabe ekstra værdi for vores kunder. Vi har en anderledes vinkling på boligmarkedet, hvor værdiskabelse, præsentationen af vores kunders hjem og markant synlighed, der samlet set sikrer, at vi rammer flest mulige købere til vores kunders HJEM.