TILBAGE

Belvederevej 44B, Helsingør

5 rum

150 m2

5.595.000

Åbent hus med tilmelding

BYNÆRT NYBYG

Åbent hus - Søndag D. 21.08 kl. 10:00 - 16:00

Skulle I ønske at udleve tilværelsen i en nybygget etplansvilla i den kulturelle kystby Helsingør, så er ejendommen på Belvederevej 44B hjemmet for jer. Der er meget at glæde sig over, når man bor her, idet I kan se frem til et ualmindeligt velindrettet og kvalitetsbevidst interiør, solrige terrassemiljøer, hvor I kan nyde udelivet til fulde, og sidst, men ikke mindst, et indholdsrigt nærmiljø med gåafstand til det meste. I bosætter jer i et roligt, bynært kvarter, hvorfra I kan spadsere til alt fra butiksliv og parker til skole, pasningstilbud og fritidsaktiviteter. På cykel når børnene lynhurtigt Skolen ved Gurrevej eller Skolen i Bymidten, og de mindste får pasning helt tæt på hjemmet. Omtrent én kilometer fra matriklen ligger Helsingør Bycenter, og herfra er der heller ikke langt til de øvrige muligheder i bymidten. I kan eksempelvis nemt hoppe på toget fra Helsingør Station, og havnemiljøet frister med seværdigheder som Kronborg Slot og M/S Museet for Søfart. Samtidig er der perfekte forhold for at køle ned på gummistranden, når sommervarmen bevæger sig ind over landet, og akkurat udenfor for byen er der anseelige skovarealer, som indbyder til udflugter i naturen.

Når I kommer hjem fra udflugten, tager jeres nye villa godt imod jer med sit stilrene og moderne udtryk. Villaen fra Visuel er opført i 2020, besidder energimærke A2015 og har luft-til-vand-varmepumpe, så varmeudgiften bliver ganske overkommelig og er jf. energimærket under kr. 2500 om året. Haven står som et blankt lærred - klar til at blive til en oase af frodighed - og omkring hele huset fanger fliseterrassen hvert et solstrejf. På grunden ses også et anneks, som imidlertid kræver færdiggørelse.

Inden døre åbenbares store, lyse rum med topmoderne faciliteter og eksklusive detaljer. Et stort køkken-alrum udgør boligens primære opholdsmiljø, som er skabt til at samle familie og venner om selskabelige stunder og fælles madlavning. Bemærk det elegante køkken med træfronter, der skiller sig ud fra den upersonlige masse af tidstypiske hvide køkkener. Endvidere byder boligen på fire værelser og to badeværelser. Ét værelse tilfalder med fordel forældrene, idet der er direkte adgang til et badeværelse, og børnene kan finde sig til rette i egen fløj, hvor de har husets øvrige badeværelse til rådighed. Derudover gavner bryggerset jeres hverdag.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Michael Rasmussen

Indehaver

  |   Mobil: 4418 1000
[email protected]Bestil fremvisning

Salgsvurdering

Skal vi sælge dit hjem?

Vi tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering. Hos Jesper Nielsen ønsker vi at skabe ekstra værdi for vores kunder. Vi har en anderledes vinkling på boligmarkedet, hvor værdiskabelse, præsentationen af vores kunders hjem og markant synlighed, der samlet set sikrer, at vi rammer flest mulige købere til vores kunders HJEM.