TILBAGE

Teglgårdstræde 12A, 1., København K

3 rum

94 m2

Solgt

MIDT I LATINER- KVARTERET

Tænk hvis I kunne bo centralt i indre by og samtidig sove med åbne vinduer uden at blive forstyrret. I denne skønne lejlighed, der er beliggende i et fredet baghus fra 1730, er den sjældne kombination faktisk mulig. Her kommer I til at bo i et af Københavns mest farverige kvarterer, hvor gadebilledet præges af trendy butikker, Michelin-restauranter, franske caféer og den lokale købmand. De små gader har masser af liv, men ingen nævneværdig trafik, og så er der bare få minutters gang til Ørstedsparken, Rådhuspladsen og Nørreport Station. Bylivet pulserer lige ude på gaden, men i baggården er der ro og fred – og det gælder også i lejligheden.

Boligens 94 veludnyttede kvadratmeter er fordelt på baghusets to øverste etager, og stilen er på en gang moderne og historisk med mange smukke detaljer. Når I træder indenfor, mødes I af en rummelig entre? med plads til ba?de sko og overtøj. Herfra er der adgang til en skøn stue, hvor det originale ildsted bevaret, på den ene side, mens det flot indrettede køkkenalrum venter på den anden. Køkkenet er smukt renoveret i tra?d med ejendommens oprindelige stil, men stadig så der er blevet plads til moderne bekvemmeligheder som Quooker og ovn med dampfunktion, mens alrummet er lyst og rummeligt med god plads til selv et stort spisebord, hvor familie og venner kan inviteres på middag. Gulvene er belagt med brede Dinesen-planker og stilen er både lys og indbydende med et flot lysindfald fra de mange vinduespartier. Endelig byder underetagen også på et dejligt badeværelse med bruser, hvide klinker på væggene og varme i det klassiske terrazzogulv. Tagetagen imponerer med hyggelige skråvægge, synlige bjælker og et væld af spændende indretningsløsninger, der sikrer, at hver eneste kvadratmeter er udnyttet optimalt. Her finder man foruden et skønt soveværelse også to hemse, en velindrettet kontorplads og indbyggede skabe til opbevaring.

Udenfor venter den hyggelige og brostensbelagte baggård, der omsluttes af den fredede ejendoms bindingsværksmure, og udgør et unikt og fredeligt åndehul midt i storbyens vrimmel. Hvis I har lyst til at blive Københavnere med stort K, så er denne lejlighed lige det, I søger. Ring allerede i dag og aftal tid til en fremvisning.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Salgsvurdering

Skal vi sælge dit hjem?

Vi tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering. Hos Jesper Nielsen ønsker vi at skabe ekstra værdi for vores kunder. Vi har en anderledes vinkling på boligmarkedet, hvor værdiskabelse, præsentationen af vores kunders hjem og markant synlighed, der samlet set sikrer, at vi rammer flest mulige købere til vores kunders HJEM.