TILBAGE

Ahornsgade 16, 1. tv., København N

3 rum

68 m2

Solgt

solrig vest- vendt altan

Velindrettet 3-værelses lejlighed i hjertet af NørrebroSkøn altanHvis du drømmer om at flytte ind i en flot og indflytningsklar lejlighed med en helt sublim beliggenhed, så er nu, du skal slå til. På en af de mest attraktive adresser på Indre Nørrebro finder du nemlig denne lyse og rummelige bolig, der bringer dig tæt på alt det, der gør livet i byen til noget særligt. Du kommer til at bo i sprudlende nærmiljø med mange spændende special- og antikvitetsforretninger, og du får bare få minutters gang til både Sankt Hans Torvs hyggelige caféer og de Københavnske søer.Kvarteret er på en gang hyggeligt og livligt med hyggelige caféer og spisesteder på hvert et gadehjørne. Specialbutikkerne ligger side om side på Elmegade og Ravnsborggade, du har bare tre minutters gang til Nørrebrogades pulserende handelsstrøg, og der er ligeledes kort afstand til Fælledparkens grønne områder og Assistens Kirkegården. Lejligheden 68 veludnyttede kvadratmeter giver plads til to dejlige stuer en suite med flotte, rustikke plankegulve, elegante stuklofter og sprossede vinduespartier. Fra spisestuen er der adgang til et stilrent Kvik Køkken fra 2017, der er indrettet med hvide, grebsfri elementer og hvidevarer af god kvalitet. Fra køkkenet er der udgang til en dejlig altan, hvor I kan nyde solen i eftermiddags- og aftentimerne, og lejligheden byder desuden på et godt soveværelse med tilhørende walk in closet samt et pænt flisebadeværelse med separat bruseniche og plads til vaskesøjle.Lejligheden er placeret på 1. sal i en velholdt ejendom fra 1886, der imponerer med et rigtig hyggeligt gårdmiljø, hvor langborde og stole står klar til at danne rammen om den gode nabohygge i sommermånederne, ligesom der er gode muligheder for at invitere venner og familie til hyggelige sammenkomster under åben himmel. Som indehaver af lejligheden får du desuden råderet over et loftsrum med plads til opbevaring ligesom du får fri adgang til den velfungerende vaskekælder. En lys og særdeles velindrettet lejlighed med en beliggenhed, der er værd at lægge mærke til. Ring allerede i dag og aftal tid til en fremvisning.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Salgsvurdering

Skal vi sælge dit hjem?

Vi tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering. Hos Jesper Nielsen ønsker vi at skabe ekstra værdi for vores kunder. Vi har en anderledes vinkling på boligmarkedet, hvor værdiskabelse, præsentationen af vores kunders hjem og markant synlighed, der samlet set sikrer, at vi rammer flest mulige købere til vores kunders HJEM.